Cost-benefit-ratio. Det er ikke mange af slumkvarteret Mbuyas indbyggere, der kender de ord, som bliver omdrejningspunkt i den kommende uge, når førende økonomer skal prioritere, hvor og hvordan den rige verden bedst kan investere udviklingsbistanden for at hjælpe verdens fattige til en bedre tilværelse. Men i det almindelige hverdagsliv fyldt med sorger og glæder i de myldrende, solstegte gader i slummen uden for Ugandas hovedstad, Kampala, leves livet helt efter økonomernes teorier. Cost-benefit er hverdag for millioner af fattige Befolkningen i den østafrikanske slum deler vilkår med hundreder af millioner af fattige i Afrika, Latinamerika og Asien. For dem er cost-benefit-analysen ikke teori. Her er det den knivskarpe daglige overvejelse om udbyttet i forhold til investeringen af tid, kræfter og en smule penge, der afgør hverdagen. Fra Politikens lokalredaktion i Mbuya, som mange læsere kender fra Politikenserien om den hiv-smittede kvinde Esther, vil tre journalister og en fotograf hver dag i den kommende uge sende beretninger om de liv og de udfordringer, som prioriteringsdebatten på konferencerne Copenhagen Consensus og Global Conscience i bund og grund handler om. Samtidig vil avisen og Politikens netavis løbende dække de to konferencer tæt og forsøge at give læserne redskaber, så de selv kan tage stilling til en debat, der er lige så kompliceret, som den lyder enkel.
Cost-benefit fra København til Kampala
Lyt til artiklen
