Mere magt til elever betaler sig

Kun få skoleelever kan se sig selv som aktive i partipolitik, når de bliver voksne, og de regner heller ikke med, at de skal skrive hverken læserbreve eller gå ud og demonstrere for fælles anliggender i samfundet. Til gengæld agter det store flertal at stemme til folketingsvalg, og eleverne har også mod på at kæmpe for deres egne rettigheder. Sådan lyder konklusionen på en stor undersøgelse om skolen som demokratisk indlæringssted. I undersøgelsen er 4.500 danske skoleelever fra omkring 250 klasser blevet spurgt om deres forhold til demokrati og deltagelse i samfundslivet. Eleverne er fordelt på 90 skoler og spænder fra 4. til 9. klassetrin. I folkeskolens første paragraf hedder det: »Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati«. Undersøgelsen har sat sig for at se på, om skolen lever op til denne paragraf. Eleverne er bl.a. blevet spurgt, hvad de forventer af sig selv som 30-årige, og her siger 82 pct., at de 'helt bestemt' eller 'nok' vil stemme ved folketingsvalg. Derimod siger kun 3 pct., at de vil være medlemmer af et politisk parti, mens 8 'nok' vil være det. De to modstridende meldinger udgør henholdsvis en god og en foruroligende tendens, mener professor, dr.phil. Bo Jacobsen fra Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF). Han er en af de fem forfattere til undersøgelsen, der offentliggøres i bogen 'Den vordende demokrat'. »Det gode er, at så mange af eleverne agter at bruge deres stemmeret, men det er bekymrende, at så få har lyst til at deltage aktivt i politik. At udruste eleverne til at gå ind i den organiserede side af samfundslivet bør tages mere alvorligt i skolen«, siger Bo Jacobsen. Undersøgelsen viser også, at elever, der har deltaget i elevrådsarbejde, er mere tilbøjelige til at se sig selv som politisk aktive som voksne. Desværre aftvinger elevråd generelt ikke megen respekt blandt eleverne, og respekten bliver oven i købet mindre med årene. I 4. klasse siger 42 pct., at elevråd har betydning. I 9. klasse er det tal faldet til 24 pct. Faktisk er det kun 3 pct. i den aldersklasse, der mener, at elevråd har stor betydning. »Det er slet ikke godt nok«, mener Bo Jacobsen, der forklarer den manglende interesse med, at elevråd generelt har for ringe indflydelse, fordi de større spørgsmål ikke bliver delegeret ud til eleverne. »Et af de få steder, man kan træne eleverne, er elevrådet, og det fungerer dårligt. Det er betænkeligt«, siger han og opfordrer til, at rådene styrkes: »Noget tyder på, at det tages som en selvfølge, at børn bliver demokrater, men sådan er det jo ikke. Børn skal bevidst trænes til at blive aktive samfundsborgere«.