Få undersøges trods mistanke om demens

Lyt til artiklen

Kun hver femte ældre, som er under mistanke for demens, får symptomerne grundigt undersøgt i almen praksis eller bliver henvist til nærmere udredning på Rigshospitalet. Det viser den såkaldte HUSK-undersøgelse fra Indre By i København, hvor omkring 800 patienter over 65 år blev screenet for demens hos deres praktiserende læge. Følsomt problem I de 17 almene lægepraksiser, som medvirkede i undersøgelsen, blev i alt 138 ældre patienter mistænkt for at have demens, men blot 29 blev nærmere undersøgt i lægepraksis eller henvist til hukommelsesklinikken på Rigshospitalet. »Det tal kan virke overraskende stort og skal formentlig ses på baggrund af flere forskellige forhold. Vigtigt er det at pege på, at en stor del af patienterne slet ikke ønskede en nærmere udredning af deres symptomer. Det er vist kommet lidt bag på mange af lægerne, men viser egentlig blot, hvor følsomt dette problem er«, siger praktiserende læge Frans Boch Waldorff. Han har udført HUSK-undersøgelsen i samarbejde med de praktiserende læger i Indre By, Central Forskningsenhed for Almen Praksis ved Panuminstituttet og hukommelsesklinikken på Rigshospitalet. I en tredjedel af de tilfælde, der ikke førte til videre udredning, ønskede den demensmistænkte og/eller dennes pårørende ikke selv en nærmere undersøgelse. Men i to tredjedele af tilfældene skyldtes den manglende henvendelse lægerne selv, som i flere tilfælde bl.a. anså den demensmistænkte for at være for skrøbelig. Mange demente »Lægerne fandt, at 17 procent af de ældre havde mulig demens. Normalt viser befolkningsundersøgelserne, at andelen af ældre med demens er omkring syv procent. Men dermed passer lægernes antagelse jo meget godt, for ved en nærmere undersøgelse bortfalder som regel de ældre, der ikke er demente, men hvor de demenslignende symptomer måske skyldes depression eller stofskifteproblemer«, mener Frans Boch Waldorff. Tal skal granskes Forskerne bag undersøgelsen vil nu forsøge at dykke dybere ned i tallene og bl.a. få klarlagt, hvad der ligger bag de mange afvisninger af behandling fra de ældre selv, og hvad lægernes vurdering af de ældres »skrøbelighed« dækker over. »Som praktiserende læger skal vi altid huske at tage det alvorligt, når vore patienter begynder at snakke om, at de har hukommelsesproblemer. Men det er også meget vigtigt, at vi griber samtalen an på den rigtige måde. For mulig demens er et meget følsomt emne for de fleste mennesker«, siger Frans Boch Waldorff. Alle praktiserende læger har mulighed for at udrede demensmistænkte patienter via en klinisk vejledning fra Dansk Selskab for Almen Medicin, men kun specialister kan udskrive den relevante medicin. Hensigten er nu, at nogle af erfaringerne fra HUSK-undersøgelsen skal skrives ind i vejledningen ved en forestående revision.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her