Partnere beskyttes i ny arvelov

Vi bliver gift, får børn, bliver skilt for så senere at blive gift igen med en ny ægtefælle, som vi så også får børn med. Og når vi så dør, opstår der en masse problemer med dine, mine og vores børn. For alt det er den danske arvelov slet ikke gearet til. Den er fra 1930'erne, da skilsmisseprocenten kun var én procent, og hvor det var uhørt at få børn uden for ægteskabet. Derfor arbejder et arvelovsudvalg under Justitsministeriet på en betænkning, som skal få loven til at passe til nutidens familieforhold. I dag er eksempelvis mange enker og enkemænd bange for at gifte sig igen, fordi børnene kan forlange, at boet skal skiftes, inden det nye ægteskab indgås. Og det betyder ofte, at huset og sommerhuset må sælges, for at børnene kan få deres arv. »Vi skal prøve at lave et system, så den efterladte ægtefælle ikke skal af med noget, men hvor vi samtidig sikrer børnene«, siger medlem af arveudvalget og juraprofessor ved Københavns Universitet Finn Taksøe-Jensen. Skyggeskifte Bl.a. arbejder udvalget med en model, hvor man regner ud, hvor mange penge børnene skal have - og laver en slags skyggeskifte - men hvor børnene i stedet for rede penge får en pengefordring, som boet skal stille en betryggende sikkerhed for. »På den måde skal enken ikke af med noget, hvorimod børnene får en pengefordring, de kan etablere sig for - de kan belåne fordringen i en bank«, siger Finn Taksøe-Jensen. Systemet med fordringssystemet skal også gøre op med nutidens problemer med de såkaldte særbørn - altså de børn, som kun den ene ægtefælle har bragt ind i ægteskabet. Som det er i dag, kan særbørnene forlange, at boet bliver skiftet, når deres mor eller far dør - og dermed forhindre, at den efterladte ægtefælle kan sidde i uskiftet bo. »Hvis særbørnene siger nej til, at den anden ægtefælle kan sidde i uskiftet bo - laver vi samme system med skyggeskifte og en pengefordring, som de kan belåne. Dermed vil vi også undgå de mange trusselstestamenter, hvor særbørnenes arv reduceres til tvangsarven, hvis de siger nej til, at papforældrene sidder i uskiftet bo«, siger Taksøe-Jensen. Arveudvalget forsøger også at finde en model, som skal sikre de cirka 300.000 par, som lever sammen papirløst, således at de får mulighed for at udfærdige en slags arveretserklæring, der giver dem ret til at arve hinanden. Som det er i dag, er det kun et testamente, der kan løse problemerne - og ikke engang det er altid nok.