Pres på sikkerheden før 130 km/t

Forudsætningen for at skrue hastigheden på motorvejen op på 130 km/t var, at vejenes sikkerhed skulle være tilpasset den ny fart. Men når danskerne fra på fredag må køre 20 kilometer hurtigere i timen, er Vejdirektoratet gået på kompromis. Hver fjerde dødsfald på motorvejene skyldes, at bilisten mister herredømmet over bilen ved mødet mellem asfalt og midterrabat, viser tal fra Havarikommissionen for vejtrafikulykker. Kompromis i Vejdirektoratet Alligevel er det især udligningen af niveauforskellen mellem vej og rabat, der er blevet nedprioriteret på strækningerne med 130. Civilingeniør og specialkonsulent ved Trafikal drift i Vejdirektoratet Henrik Ludvigsen har været med til at strække pengene. »Når politikerne vil have det, er det vores forbandede pligt at finde ud af, hvor meget sikkerhed, vi kan få for pengene. I forhold til vores egne mål, er vi nok gået lidt på kompromis«, siger han. Den ny hastighedsgrænse er en del af regeringsgrundlaget. Vejdirektoratet lavede i fjor en prioriteret liste over, hvor meget ombygning de forskellige strækninger ville kræve, hvis hastighedsgrænsen skulle sættes op til 130 - og hvor meget det ville koste. Midterrabatterne på de 55 procent af motorvejen, hvor man må køre 130 km/t, ville ifølge Vejdirektoratet og rådgivningsfirmaet Carl Bro alene koste mellem 200 og 500 millioner sikkerhedskroner for den ideelle løsning. Vejdirektoratet er endt med at bruge 2 millioner kroner på netop dette område. Uheldig besparelse Det er en mildt sagt uheldig besparelse, mener direktør for Rådet for Større Færdselssikkerhed René la Cour Sell. »Det er meget, meget trist, at man ikke har haft penge til at sikre midterrabatterne ordentligt«, siger han og henviser til Havarikommissionens dødstal. Den faste, rødlige belægning, der allerede er etableret i nødspor i højre side af vejen, er en dyr affære. Der skal graves dybt i halvanden meters bredde, fyldes op med mekanisk stabil grus for til sidst at overfladebehandle. Den sikrer, at bilisten, der kører af banen, ikke mister herredømmet på grund af ujævnheder og eventuel forskel i højden mellem asfalt og rabat. Men den faste belægning var for dyr til midterrabatterne. Som erstatning har man derfor valgt en smallere og mere overfladisk belægning af stabilt grus. Højere fart giver højere risiko Civilingeniør Henrik Ludvigsen er ikke direkte ked af nogen af strækningerne, selv om han understreger, at højere hastigheder altid vil give større risiko. »Nu har vi fået en løsning, der er acceptabel, men som kræver vedligeholdelse«, siger Henrik Ludvigsen. I et skriftligt svar til Politiken erkender trafikminister Flemming Hansen (K), at der er sparet på asfaltering i midterrabatten. Ifølge ministeren indgik det blandt andet i overvejelserne, at den faste belægning er dyr set i sammenhæng med, at effekten er forbundet med usikkerhed. Ministeren henviser til, at der kun er begrænsede danske erfaringer med forhøjelse af hastighedsgrænser, og at politiets øgede indsats skal begrænse stigningen i gennemsnitshastigheden - og dermed i ulykkestallet. Det blev derfor besluttet, at den udvidede sikring af midterrabatten »ikke gennemføres umiddelbart«. »Men etableringen kan ske over en længere årrække i forbindelse med den løbende forbedring og modernisering af motorvejsnettet«, udtaler Flemming Hansen.