Masser af frit valg - kun få bruger det

Selv udsigten til et langvarig ophold på venteliste til et offentligt sygehus får ikke danskere til helhjertet at vælge privat behandling. Kun halvdelen, der får tilbuddet om fuldt betalt ophold på et privathospital, takker ja. Den anden halvdel foretrækker længere ventetid på det hjemlige offentlige hospital. Børnefamilierne har fået op til flere muligheder for at lade poderne passe privat, men under en procent af børnefamilierne har taget tilbuddet til sig. Samtidig er det kun omkring fem procent af landets ældre, der tager imod det frie valg af hjemmehjælp. Og i mange kommuner får de slet ikke buddet. Få danskere tager valgfriheden til sig De rå optællinger på de store frit valg-områder viser, at selv om fænomenet frit valg har fyldt meget i regeringens retorik, har kun ganske få danskere taget valgfriheden i brug. »Fordi valgfriheden er ren ideologi og ikke et folkekrav«, siger direktør Nils Groes, Amtskommunernes og Kommunernes Forskningsinstitut, som forklaring på den ringe udnyttelse. Regeringen havde de store ord fremme, da det frie valg blev lanceret i maj 2002 som flagskibet i regeringens modernisering af den offentlige sektor. »Valgmuligheden er i sig selv en styrkelse af borgerens stilling i forhold til det offentlige og et værn mod den afmagt og umyndiggørelse«, hed det. Frit skolevalg over kommunegrænsen Siden har regeringen på en lang række områder indført valgfrihed. Seneste skud på stammen er lovforslag om frit skolevalg over kommunegrænsen og mulighed for at vælge dyre børnehaver, hvor private udbydere har lov at tjene penge på børnepasning. Men valgfriheden er ikke for alle, slår administrerende direktør og cheflæge Peter Bjerring fra Privathospitalet Mølholm i Vejle fast: »Det frie sygehusvalg er ikke et reelt tilbud til alle og slet ikke til de mennesker, som måske har mest brug for det - de meget syge, gamle og nedslidte«, siger han, der kritiserer amterne for ikke i tilstrækkelig grad at støtte og informere patienterne i retning af det frie valg. »Folk skal jo selv gå på nettet for at finde det rette tilbud, så de kan indløse det frie valg. Det gør kun de ressourcestærke«, tilføjer Bjerring. Ældre vælger ikke bolig Et andet eksempel på frit valg er, at ældre nu kan vælge at flytte i beskyttet bolig eller på plejehjem i andre kommuner end deres egen. Det første halve år med fri flytteret betød kun en næsten umærkelig stigning i antallet af gamle, som rykker over kommunegrænsen. Ifølge Ældre Sagen fordi der ikke rigtig er nogen kunder til det udvidede frie plejehjemsvalg. »Det er meget få over 75 år, som flytter, hvis ikke det lige er for at komme tæt på børnene. Det kunne man også under den tidligere lovgivning«, siger ældrepolitisk konsulent i Ældre Sagen, Sine Jensen. Ældre kender ikke frit valg af hjemmehjælp Et andet slagtilbud er frit valg af hjemmehjælp. Her viser en omfattende spørgeundersøgelse fra Ældre Sagen, at 80 procent af de ældre ikke kender det frie valg. Forsker ved Handelshøjskolen i København, Holger Højlund, kalder frit valg »et honnørord« - et ord til festlige lejligheder uden betydning for borgernes dagligdag. »Man skaber et falsk billede af de ældre som totalt frit vælgende individer, der kan overskue vanskelige informationer og indgå i et bureaukratisk spil mellem kommunen og den private udbyder«, siger han.