Skrankepaver skal kunne straffes for uhøflighed

Kommuner, amter og statslige myndigheder bør ikke slippe ustraffet fra at opføre sig som skrankepaver. De skal kunne tvinges til at sige undskyld eller betale en godtgørelse, når de optræder uhøfligt over for borgerne, foreslår professor, dr.jur. Kirsten Ketscher, Københavns Universitet. »Borgerne har et retskrav på en høflig og hensynsfuld behandling, men det er desværre ikke et retskrav, der er sanktioneret«, siger Kirsten Ketscher. Ingen oprejsning Som reglerne er i dag, kan det få konsekvenser på jobbet for den enkelte medarbejder, der optræder som skrankepave. Men borgeren får ikke oprejsning. Det vil professoren have lavet om. Det skal koste noget for myndighederne, hvis de opfører sig nedværdigende eller ydmygende over for borgerne. »Dette at blive behandlet ordentligt som menneske er en ret, der skal beskyttes. Men i dansk ret er det offentlige ikke engang forpligtet til at give en undskyldning. Vi mangler en sanktionsmulighed«, siger Kirsten Ketscher. Flere eksempler Hun peger i et juridisk festskrift i anledning af ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansens 60-års fødselsdag på flere eksempler, hvor myndigheder ikke blot tilsidesatte borgernes rettigheder, men også gjorde det på en stærkt nedværdigende måde. I et tilfælde blev en udenlandsk far udvist med den besked, at adskillelsen fra barnet var underordnet. Myndighederne mente, at barnet ikke havde gavn af samvær med faderen, fordi han ikke kunne forsørge sig selv. I et andet tilfælde fik en lammet kørestolsbruger afslag på hjælp til at betale udgifter til dæk, slanger og pudebetræk med den begrundelse, at han jo til gengæld sparede udgifter til sko, når han ikke kunne gå. Afgørelserne blev senere ændret, da ombudsmanden gik ind i sagerne. Men den nedværdigende behandling blev aldrig taget op, selv om der ifølge Kirsten Ketscher var tale om diskrimination af en udlænding og en handikappet. Uden restriktioner Hun kritiserer, at det er gratis for myndighederne at optræde sådan, selv om hele det danske retssystem hviler på, at borgerne skal behandles ordentligt. Hun mener, at et sanktionssystem over for det offentlige falder godt i tråd med de tanker, der har været fremme om, at det offentlige skal kunne udstede bøder til borgere, som ikke overholder aftaler med blandt andet sygehuse og daginstitutioner. »Nu er der tale om, at borgerne skal betale, når de kommer for sent. Jeg tror, man sagtens kan udtænke et lignende system for det offentlige. Der er tale om personer, som føler sig voldsomt krænkede, men de får ingen genoprejsning. Det drejer sig om krænkelser af menneskers værdighed. Det er totalt overset i lovgivningen«, siger Kirsten Ketscher. Hun understreger, at det ikke er den enkelte medarbejder, men den offentlige myndighed, der skal ud med enten undskyldning eller godtgørelse. Hun mener, det vil have stor betydning for borgerne. En undskyldning »Som borger vil man gerne have anerkendt, at man havde ret, og at man faktisk ikke skulle finde sig i den behandling, man fik. Personer, der føler sig dybt krænket, vil gerne have, at de, der har gjort det, siger, at de ikke har optrådt korrekt. Det at kunne få en undskyldning vil i mange tilfælde kunne genoprette et tab af værdighed«, siger professoren. Vil det få nogen konsekvenser for, hvordan offentlige myndigheder optræder? »Jeg tror, myndighederne vil blive mere opmærksom på, at de sidder over for nogle mennesker, der har krav på beskyttelse af deres værdighed. Det drejer sig ikke alene om sager, hvor borgerne ansøger om ydelser, men også for eksempel ved omsorgen for ældre«, siger Kirsten Ketscher.