Indvandrerpiger skades på institutioner

Når piger med en anden etnisk baggrund end dansk flytter på døgninstitution, fordi de har konflikter med forældrene om fester, valg af venner og så videre, kan institutionsopholdet ofte få et utilsigtet negativt resultat. De får et chok, når de kommer til at bo sammen med unge danskere fra familiemiljøer, hvor f.eks. alkohol- og stofmisbrug er udbredt. Manu Sareen, som er socialpædagog og ansat på Døgnkontakten, Københavns Kommunes krisecenter for børn og unge, er bekymret: »Pæne piger med anden etnisk baggrund med små problemer på hjemmefronten forvandles til problembørn på døgninstitutioner«, siger Manu Sareen. Han udgav for kort tid siden bogen 'Når kærlighed bliver tvang' om tvangsægteskaber og kulturkonflikter. Mindst 8,5 procent af alle anbragte børn mellem 15 og 19 år har indvandrerbaggrund. Cirka halvdelen er piger. »En del af de unge danskere har et hashmisbrug eller er seksuelt grænseoverskridende, og når de meget unge og naive indvandrerpiger stifter bekendtskab med dem, tror de, at de har at gøre med ganske almindelige unge danskere. De overtager derfor i god tro deres problematiske livsstil«, forklarer Manu Sareen. Ikke til at håndtere Marianne Skytte, lektor på Aalborg Universitet, peger på, at mens unge på døgninstitutionerne typisk har oplevet ubegrænset frihed - som de ikke har kunnet administrere - er indvandrerpigerne typisk overbeskyttede. »Når disse piger kommer på døgninstitution, er der derfor stor sandsynlighed for, at de står over for et kulturmøde, som de slet ikke kan håndtere«, forklarer Marianne Skytte. I nogle indvandrermiljøer opfattes det på grund af de herskende æresbegreber som et slag i ansigtet på en familie, hvis deres pige kommer på døgninstitution. Ifølge Manu Sareen skal de sociale myndigheder derfor være påpasselige med at anbringe tokulturelle piger på institutioner - medmindre der er meget gode grunde til det. Han peger på, at nogle af de piger, der henvender sig til Døgnkontakten, reelt lyver og overdriver deres problemer derhjemme, fordi de har hørt fra veninder, at man hurtigt får lejlighed og lommepenge på den måde. »Pigerne er ikke særlig modne og kan ikke overskue konsekvenserne af deres valg. De har ingen anelse om, at blot en overnatning på en døgninstitution kan smadre deres familie«, siger Manu Sareen. Mange teenagepiger har fortalt ham, hvordan de har fortrudt deres henvendelse til de sociale myndigheder, som har startet en sand storm af rygter - konsekvensen har i de værste tilfælde været, at de har mistet kontakten til familien. Specialhjælp Som et forsøg på at imødegå den udvikling er private døgninstitutioner tilpasset indvandrerpiger ved at dukke op. Red Barnet åbner snart et behandlings- og opholdssted i Københavnsområdet for ti piger med etnisk minoritetsbaggrund. Også Vestsjælland får i nærmeste fremtid et lignende opholdssted. I februar åbner bostedet Mariasminde for 14-18-årige piger med indvandrerbaggrund. Lise Sanvig Nordenhof er leder. Hun er uddannet ernærings- og husholdningsøkonom, har studeret minoriteter og har bl.a. arbejdet på indvandrerkvindecenteret på Nørrebro. »Vi tager kun imod piger, og personalet er udelukkende kvinder. Desuden bliver der ikke serveret svinekød, al kød er halalslagtet, og indtagelse af alkohol samt kæresteri bliver ikke tilladt«, forklarer hun. Inge Loua er projektkoordinator for Red Barnets nye opholdssted, og hun ser flere fordele ved at oprette specielle institutioner til piger med indvandrerbaggrund: »Etniske minoritetspiger er tit ikke vant til at skulle kapere frihed under ansvar. Derfor er strengere regler en måde at skåne dem for større ansvar, end de kan kapere. Det gavner også vores samarbejde med forældrene, når de oplever at blive imødekommet på nogle af deres bekymringer«, siger hun.