Mere arbejde til Irakstyrke

Den danske bataljon i Irak vil fremover få ansvaret for et større geografisk område nord for millionbyen Basra. Englænderne har bedt de danske soldater om at påtage sig en større opgave - mod at få omkring 130 engelske soldater til rådighed for den danske bataljonschef. Forsvarschefen i Irak Forslaget blev præsenteret for forsvarschef Hans Jesper Helsø, da han i denne uge mødtes med de militære chefer for den britiske brigade, som har ansvaret for den del af det sydlige Irak. Helsø var i Irak for at besøge de danske soldater sammen med chefen for Hærens Operative Kommando, HOK, generalmajor Poul Kiærskou. »Vi er blevet spurgt officielt under besøget i Irak, og nu vil vi så behandle det. HOK skal vurdere det operativt, og så skal vi selvfølgelig drøfte det med Forsvarsministeriet«, siger Helsø. Alt tegner til et ja Alt tegner dog til, at det bliver et ja fra Danmark. »Militært er der intet ved det, som får mig til at sove dårligt om natten. Slet ikke, som situationen tegner sig dernede og med vores tætte samarbejde med englænderne, og når den danske bataljon får en engelsk enhed under sin kommando til at løse opgaven«, siger Helsø. Så det medfører ikke, at du må ringe til forsvarsministeren og bede om flere danske soldater til Irak?

»Nej, det gør det ikke«. Derfor er holdningen også positiv i Forsvarsministeriet, erfarer Politiken. Men forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) vil endnu ikke kommentere den engelske forespørgsel. S: Logisk ændring Beslutningen kan træffes uden at spørge Folketinget. »Men jeg forventer da, at forsvarsministeren giver os en orientering i Udenrigspolitisk Nævn«, siger udenrigsordfører Jeppe Kofod (S). Socialdemokraterne - der sammen med de radikale og Dansk Folkeparti støttede beslutningen om at sende soldater til Irak efter krigen - ser positivt på forslaget, som skal sikre større overensstemmelse mellem de militære ansvarsområder og den civile struktur, som er under opbygning i Irak. »Det er selvfølgelig logisk, at den militære struktur passer til den nye civile struktur«, siger Jeppe Kofod. Englændernes forslag vil betyde, at danskernes område indskrænkes mod nord og udvides mod syd - hvor der bor væsentlig flere mennesker langs floden Tigris. »Derfor vil den danske styrke alene være for lille, hvis vi laver den tilpasning. Så det giver god mening, at vi får en engelsk enhed med«, siger HOK-chef Poul Kiærskou: »Samtidig er det også en stor tillidserklæring til den danske bataljon, og det er da også med til, at jeg vil se positivt på forslaget«. Ændringen har til formål at få samme grænser for f.eks. det militære ansvar og for kommuner og politikredse. »Hvis en politikreds er delt mellem en dansk bataljon og en engelsk bataljon, så har en stakkels irakisk politimester to, han skal nå at koordinere med, og i værste fald får han to forskellige prioriteringer. På samme måde er det selvfølgelig upraktisk at have en kommune delt«, siger Kiærskou. HOK-chefen ser behovet for ændringer som »et sundhedstegn«, der viser, at opbygningen af den nye civile administration i Irak efter krigen er godt i gang. Der er indsat lokale råd stort set overalt i de fire engelskkontrollerede provinser. Alle de tidligere politistationer fungerer igen, og der er ansat 15.000 irakiske betjente, oplyser talsmand, major Tim Smith fra Den Multinationale Divisions hovedkvarter i Basra.