Indvandrere skal redde efterlønnen

Er der to, der står sammen i dansk politik, er det finansminister Thor Pedersen (V) og S-formand Mogens Lykketoft. I hvert fald når snakken falder på behovet for omfattende velfærdsreformer. Her er landets to største partier rørende enige - det behøver slet ikke at gøre så ondt, som man får indtryk af i den uendelige debat om afskaffelse af efterlønnen. »Der ligger et tocifret milliardbeløb i velfærdsforbedringer, den dag indvandrere er lige så meget i arbejde som danskerne«, siger Mogens Lykketoft, der advarer imod, at debatten om velfærdsreformer udvikler sig til et kapløb om, hvem der tør svinge mest med sparekniven. Dermed lyder han som et ekko af finansministeren, der senest i Jyllands-Posten advarede mod »den form for masochisme, der fører til, at man tror, at reformer skal gøre ondt for at virke«. »Den reform, vi har allermest brug for, er at få flere indvandrere i arbejde«, siger Thor Pedersen. Dermed ligger de to største partier på linje, før regeringens Velfærdskommission begynder det arbejde, der i 2005 skal ende med et grundigt serviceeftersyn på velfærdsstaten. Til gengæld er V og S fundamentalt uenige om den politik, der skal fremkalde det opsving, der skal skaffe indvandrerne arbejde. Venstres finansordfører, Kristian Jensen, mener, at Socialdemokratiets finansiering af valgløfterne vil virke mod hensigten - at skaffe flere i arbejde. »Når S lægger nye byrder på erhvervslivet for næsten tre milliarder kroner, gør de det jo yderst vanskeligt at skabe job i den private sektor«, siger han. Radikal skepsis V angriber også planen om at skabe job ved at fremrykke investeringer i kommuner og amter for lånte penge. »Dermed øger man jo den offentlige gæld, og hele debatten går jo på, at vi skal afdrage på gælden. Det her trækker i den stik modsatte retning«, siger Kristian Jensen. Den konservative Lars Barfoed kalder S-planen for »god, gammeldags socialdemokratisk politik« - og kritiserer især de øgede byrder på erhvervslivet. »Virksomhederne skal gennem øgede skatter betale for øget offentligt forbrug. Den nye lønsumsafgift er en skat, man bare kan begynde at skrue på. Det vil gøre det dyrere at ansætte folk«, siger han. De radikales leder, Marianne Jelved, er også skeptisk over for planen, selv om de radikale vil hente penge mange af de samme steder som Socialdemokraterne. »Men forskellen er, at vi vil bruge pengene på noget, som erhvervslivet sukker efter, nemlig at sænke personskatterne. Jeg er ikke særlig glad for at øge det offentlige forbrug så markant på én gang«, siger hun. Hun ser ikke noget behov for, at S og R bliver enige om løfterne inden en valgkamp. »Det er en balancegang. Det er totalt fair og demokratisk, at vi går ud med hver sit program. Det er jo heller ikke sikkert, vi kan skaffe flertal for vores politik, selv om vi skulle blive enige indbyrdes. Vælgerne skal vide, hvad politikerne vil, og så accepterer de også, at det ikke er sikkert, det hele kan gennemføres på én gang«, siger hun.