Europa nærmer sig for første gang 'den røde planet'

»Måske får vi svaret på, hvor livet på Jorden stammer fra«. Ordene falder ivrigt fra Morten Bo Madsen på spørgsmålet om, hvad det kan føre med sig, hvis den europæiske rumsonde Beagle 2 julemorgen tidlig lander planmæssigt på Mars. Som millioner andre følger fysiklektoren fra Center for Planetforskning med spænding de sidste timer af Europas første, vovede færd mod den røde planet. Milliarddyrt projekt Og færden er både spændende og vovet. 2,4 milliarder kroner har den europæiske rumfartsorganisation ESA hidtil brugt på sit første Marsprojekt - og alligevel er der kun omkring en tredjedel chance for, at det går godt. Som Morten Bo Madsen udtrykker det: »Der er ikke noget, der er sikkert på Mars. Sådan er rumfart«. Mars Express forlod Jordens overflade 2. juni. I et buldrende flammehav steg raketten med de ekstremt følsomme måleinstrumenter til vejrs fra affyringsrampen i en øde kasakhstansk provins. I måneder farede det 200 kilo tunge rumfartøj lydløst gennem rummet med en hastighed på 10 kilometer i sekundet, mens nysgerrige øjne fulgte med fra ESA's kontrolcenter i den tyske by Darmstadt. Og endelig for få dage siden - efter en rejse på 400 millioner kilometer - gik Mars Express i kredsløb om den røde planet. Med minutiøs præcision indtog fartøjet den rette position i forhold til landingsstedet, før den lille, brune landingssonde Beagle 2 blev skudt ud af moderskibet. Det var den nemme del af rejsen. 1.700 grader varmt I temperaturer på næsten 1.700 grader og omgivet af kraftige, uforudsigelige storme får den lille flyvende tallerken for alvor sin sag for på turen ned gennem Mars' kuldioxidfyldte atmosfære. Knap to og en halv kilometer over den røde overflade skal faldskærmene efter planen folde sig ud, før rejsen afsluttes julemorgen med en forhåbentlig blød landing på tre store gaspuder. Det er den svære del af rejsen - og her er held en nødvendighed, hvis landingen skal forløbe mindre dramatisk end forberedelserne op til affyringen i juni. Kun 12 måneder før take-off fandt ESA's ingeniører ud af, at faldskærmene var for små, hvilket ville betyde, at Beagle 2 ville blive knust mod Mars. Samtidig endte testundersøgelserne af de tre gaspuder katastrofalt. På rekordtid måtte ingeniørerne rette op på fejlene - og det efterlader en masse spørgsmål, fortæller Morten Bo Madsen: »Man har ganske enkelt ikke fået testet de forskellige dele så godt, som man gerne ville. Derfor er der stadig en masse risici ved landingen. Slipper varmeskjoldet på det rette tidspunkt? Folder faldskærmene sig ud, når de skal? Puster de tre gasbolde sig ordentligt op, eller lander Beagle 2 på en stor sten og vælter omkuld?« Problemer efter en måned Allerede efter en måned i rummet meldte de første problemer sig da også. Et rutinetjek afslørede en defekt forbindelse mellem Mars Express' solpaneler og fartøjets strømfordeler, hvilket betød 30 procent mindre strøm til de vigtige opgaver på Mars. Rumsonden måtte fortsætte rejsen i handikappet tilstand, og på Jorden begyndte man så småt at krydse fingre. I ESA vil man også krydse fingre de næste par dage. For hvis alt går vel, er der ufattelige gevinster at hente. I forhold til den amerikanske Pathfindermission i 1997, der primært havde geologisk udstyr med, er ESA's ambitiøse projekt lastet med biologiske måleapparater. Opkaldt efter Charles Darwins legendariske skib skal Beagle 2 nemlig søge efter livets store gåder: »I bedste fald finder vi svaret på, hvor vi kommer fra. På Jorden er alle levn fra vores opståen forsvundet med tiden. Mars har en mere rolig overflade og undergrund, hvilket kan betyde, at der findes rester efter eventuelle ældgamle livsformer«, siger Morten Bo Madsen. Borer en meter ned i Mars Beagle 2's hypermobile robotarm kan bore op til en meter ned i den røde overflade og indsamle prøver, som undersøges af landingssondens følsomme teknik. De endelige data sendes med radiosignaler tilbage til Jorden, hvor resultaterne skal afkodes. Og det kan tage tid. Forskerne regner med, at der kan gå måneder, før de første svar er klar. Til den tid har den lille Beagle 2 gjort sin pligt. Så efterlades den blandt vragene fra de tidligere Marsmissioner - Vikingsonderne fra 1976, Pathfinder fra 1997 samt de havarerede Climate Orbiter og Polar Lander fra 1999 - på den fjerne røde planet blandt grus og sten og livets store spørgsmål.