Det er aldrig for sent at gøre noget positivt ved sit liv og sit helbred, siger forskerne og peger på det uomstødelige bevis: bananfluen. Denne lille fætter har, trods sin beskedne fremtoning, et vist genetisk fællesskab med mennesker og er derfor populær blandt mange arvelighedsforskere. Nu har videnskaben ved bananfluens velvillige medvirken demonstreret, at selv om man i mange år har haft en usund levevis, kan man sagtens med held ændre vaner i sit livs efterår og derved forlænge sit liv. Blandt forskere er det kendt viden, at de fluer, som ikke får lov at spise sig helt mæt, lever længere end dem, som daglig bliver præsenteret for alt, hvad en bananflue kan begære af mad. God nyhed der dog støder retfærdighedssansen Som noget nyt har forskerne nu forsøgt at ændre på bananfluernes kosttilbud sidst i livet, sådan at nogle af de mest velnærede nu kom på regulær smalkost. Det viste sig, at disse bananfluer typisk levede lige så længe som dem, der havde fået spartansk kost hele livet. »Det er en god nyhed, selv om det vel et eller andet sted støder ens retfærdighedssans. Men sådan er det altså. Smalkost og et vist mådehold er vitterlig sundt for de fleste levende væsener, og det kan altid svare sig at ændre på de dårlige vaner«, siger aldringsforsker ved Syddansk Universitet, professor, dr.med. Kaare Christensen. Aldring er påvirkelig I en sælsom alliance med to amerikanske specialister i henholdsvis befolkningsudvikling og insekter konkluderer Kaare Christensen i det velanskrevne tidsskrift Science, at aldringsprocessen er påvirkelig. »Og det er jo det virkelig spændende ved dette her - at vores livsproces ikke nødvendigvis er nøje fastlagt og skæbnebestemt, men at det i et vist omfang er muligt at flytte rundt på selve den proces, det er at ældes«, fortæller Kaare Christensen. Parallelverden Kaare Christensens rolle i projektet har været at finde paralleller til bananfluerne i menneskets verden, og det har han gjort ved at følge udviklingen blandt 80-90-årige i det tidligere DDR og Vesttyskland - før og efter Murens fald. »Vi gjorde et overraskende fund: Et par år efter Murens fald var dødeligheden i DDR faldet omtrent ned til det vesttyske niveau. Det er meget interessant, fordi vi i det tidligere DDR taler om borgere, som i 45 år har levet under forhold, hvor dødeligheden var markant højere end i Vesttyskland. Men i løbet af ganske få år udligner billedet sig, og det viser, at man godt kan påvirke aldringen selv i en høj alder«, siger Kaare Christensen. På et tidspunkt bliver det alligevel for sent Rygeophør og mere motion er blandt de klassiske bud på at nedbringe risikoen for at dø tidligt. »Men derfor skal man ikke leve vildt og usundt hele livet for så at lægge vanerne om i en sen alder. På det tidspunkt kan det jo meget vel være for sent«, understreger Kaare Christensen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han var rig. Men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Klumme af Christian Jensen
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Leder af Marcus Rubin
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00




























