For at undgå en langvarig og kostbar retssag har Århus Kommune indgået forlig med en landmand, som for nylig fik ophævet sin forpagtningsaftale med kommunen. Aftalen blev ophævet øjeblikkeligt, og kommunen truede med at inddrage hele værdien af landmandens kornhøst i år, fordi han i strid med kommunens regler har brugt sprøjtegifte på de 88 hektar landbrugsjord, han har lejet af kommunen. Koster landmanden knap 200.000 kr. Rådmand Poul B. Schou (K) siger til Ritzau, at landmandens overtrædelse af forbuddet nu kommer til at koste landmanden sammenlagt godt 195.000 kr., eller omkring en halvering af kommunens første krav til landmanden. »Det må aldrig kunne betale sig at overtræde forbuddet mod at anvende pesticider på arealer, forpagtet af Århus Kommune. Jeg er klar over, at landmanden føler sig klemt, men jeg er nødt til i sådanne sager at handle konsekvent«, siger Poul B. Skou. Branchen beskylder kommunen for selvtægt Det samlede landbrug beskyldte Århus Kommune for at udøve selvtægt, da forpagtningsaftalen blev inddraget med øjeblikkelig virkning med udsigt til, at landmanden ville få konfiskeret en høst til en værdi af over 400.000 kr.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Pårørende til beboere på demensafdeling i Lyngby-Taarbæk




























