Syge børn får ikke nok undervisning

Lyt til artiklen

Syge børn, som har mere end 15 dages sygefravær i skolen, har krav på at få ekstra undervisning hjemme, på skolen eller dér, hvor de er indlagt. Men det sker ikke, mener Gigtforeningen, Gigtramte Børns Forældreforening og foreningen Børn og Unge med Kræft. Skolelederne erkender problemet. Pengene bruges på urolige børn »Børn med et svært handikap eller en kronisk sygdom får sjældent det timetal, de har krav på, da ressourcerne er begrænsede. Ofte bliver midlerne brugt til andre ting, for eksempel urolige børn, og er sluppet op, når en elev bliver syg«, siger formanden for Danmarks Skolelederforening Erik Lorenzen. I Gigtforeningen har man flere gange bedt undervisningsministeren om at indskærpe over for landets kommuner, at de skal overholde reglerne om sygeundervisning. »Vi håber, at ministeren vil slå kommunerne oven i hovedet, for det er et kæmpe problem for de kronisk syge børn, at de bliver sat tilbage i skolen og ikke får den grunduddannelse, de skal have for at komme videre i uddannelsessystemet«, siger Gigtforeningens direktør Lene Witte. 800-900 børn med gigt Hun anslår, at der findes 800-900 skolebørn med gigt i Danmark, og pointerer, at disse børn og unge er dybt afhængige af at få en teoretisk uddannelse, da de aldrig vil være i stand til at klare et fysisk arbejde. Også i Gigtramte Børns Forældreforening har man længe forsøgt at råbe Undervisningsministeriet op. Hidtil uden større held. Klager hjælper ikke Hidtil har de to foreningers klager til undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) ikke båret frugt, selv om det fremgår af hendes svar fra henholdsvis september sidste år og april i år, at hun er»dybt bekymret over at høre det«, og at hun vil sørge for »en præcisering af reglerne om sygeundervisning«. Ministeren erkender, at der er gået lang tid, men lover nu at sætte handling bag ordene. »Jeg tager problemet meget alvorligt, for der er ingen tvivl om, at de børn skal have deres undervisning. Derfor har jeg nu bedt mine embedsmænd om at færdiggøre arbejdet med at få præciseret reglerne, så de bliver helt utvetydige«, siger Ulla Tørnæs (V). S stiller spørgsmål til ministeren Folketingsmedlem Carsten Hansen, der er socialdemokratisk uddannelsesordfører, vil i løbet af ugen stille spørgsmål til ministeren om problemet. »Det er beklageligt, at kommunerne på grund af skattestoppet er så hårdt pressede, at de ikke yder, hvad de skal. Men ministeren må sørge for, at loven overholdes, så forældre til syge børn ikke skal trækkes ind i en hård kamp for, at deres børn får den undervisning de har krav på«, siger Carsten Hansen. Også sundhedsordfører Birthe Skaarup (DF) finder situationen uholdbar. Hun har bedt undervisningsministeren give et skriftligt svar på, hvad ministeriet har foretaget sig, siden hun i april modtog en orientering om de nærmere regler for sygeundervisning - blandt andet at en skole med et sygt barn senest tre uger efter elevens sidste deltagelse i skoleundervisning skal tage affære. Birthe Skaarup vil gerne vide, om det nu over for amter og kommuner er præciseret, hvordan reglerne er. KL: Intet reelt problem Den alvorlige kritik kommer bag på Kommunernes Landsforening. »Det er dybt beklageligt, hvis der er eksempler på, at det ikke fungerer godt nok, men jeg tror ikke, det er et reelt problem«, siger formanden for foreningens Børne- og Kulturudvalg, Bjørn Dahl (V).

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her