Oppositionen vil give mere magt til folket

Folket skal have mere magt og ret til selv at gennemtvinge folkeafstemninger, lyder kravet fra de radikale, SF og Socialdemokratiet. Alle tre er klar med hvert deres bud på ny grundlov op til 50-års-jubilæet på torsdag for den gældende. »Man skal kunne sige til folk, der er utilfredse med noget, at de kan få prøvet deres synspunkt ved en folkeafstemning, hvis de kan samle et stort antal underskrifter. Det er demokratisk godt, at de folkevalgte kan komme ud for konkurrence«, siger den radikale Niels Helveg Petersen. SF: Udvidelse af demokratiet »Det er en udvidelse af demokratiet. Det her giver vælgerne mulighed for at gå imod et forslag«, siger SF's gruppeformand Aage Frandsen. Niels Helveg Petersen fremlægger søndag sit fuldstændige forslag i Politiken, mens SF's gruppeformand, Aage Frandsen, offentliggør sit bud i bogen 'Grundlov eller forfatning?', der udkommer på tirsdag. I Socialdemokratiet har en arbejdsgruppe netop afsluttet et halvt års arbejde. Høje krav til antallet af vælgere SF og de radikales forslag sætter høje krav til, hvor mange vælgere, der skal til for at gennemtrumfe en folkeafstemning. Niels Helveg Petersen foreslår, at der skal stå mindst en tolvtedel af alle stemmeberettigede - svarende til 330.000 vælgere - bag kravet. Aage Frandsen sætter grænsen lidt højere ved en tiendedel af de stemmeberettigede. Afstemninger skal ikke være hyppige Begge politikere siger, at grænsen kan diskuteres. Men ingen af dem har lagt grænsen så lavt, at folkeafstemninger vil blive særligt hyppige. »Jeg har med vilje lagt grænsen højt for netop at sige, at det er ikke noget, der bliver hverdagskost. Men det er godt at have mekanismen. Jeg forestiller mig ikke et system som i Schweiz med hyppige folkeafstemninger. Det her er en sikkerhedsventil i det parlamentariske demokrati«, siger Niels Helveg Petersen. Socialdemokratiet adskiller sig ved, at deres ret til folkeafstemning kun gælder, når det drejer sig om afgivelse af suverænitet. 'Vil give mere indflydelse på udenrigspolitik' I dag gælder folkeafstemning, hvis der ikke kan samles fem sjettedeles flertal i Folketinget, når suverænitet afgives. Det skal ændres til kun tre fjerdedele. »Jeg tror, at mange af dem, som synes, at EU kommer snigende ind ad bagdøren, vil sige, at det her er en god ide. Det giver mere indflydelse på udenrigspolitikken«, mener Morten Bødskov. Middel til at sætte sag på dagsorden Statsretseksperten, professor Jens Peter Christensen, Aarhus Universitet, peger på, at der er et signal i forslagene: »Der ligger en markering af den vægt, man lægger på det direkte demokrati. Det kan også blive et middel til at sætte en sag på dagsordenen, fordi vælgerne også kan forlange folkeafstemning om et forslag, som flertallet i Folketinget har stemt ned«, siger juraprofessoren. De tre borgerlige partier Venstre, de konservative og Dansk Folkeparti afviser en forfatningsdomstol, og dermed er der ikke flertal i Folketinget.