Flygtninge på et halvt budget

De kommer hertil med drømmen om et trygt liv uden krig og forfølgelse. Krig og forfølgelse findes der intet af i Danmark, men det trygge liv må de kigge langt efter. I stedet må nyankomne flygtninge kæmpe med både økonomiske og sociale problemer. Regeringens introduktionsydelse til nyankomne flygtninge - den såkaldte starthjælp - lader flygtninge klare sig for omtrent halvdelen af det budget, som en gennemsnitlig dansker kan klare sig for. Værre for børnefamilier Det viser en undersøgelse lavet af Starthjælpsnetværket, der bl.a. tæller Dansk Socialrådgiverforening og Dansk Flygtningehjælp. Undersøgelsen er foretaget blandt 27 familier og viser, at en enlig nyankommen flygtning over 25 år har 2.236 kroner til rådighed om måneden, når husleje, vand, varme, transport og el er betalt. Ifølge Forbrugerinformation under Forbrugerstyrelsen skal en gennemsnitlig dansker i samme situation bruge 4.589 kroner for at dække sine behov, hvis vedkommende udelukkende lever af discountvarer. For familier med børn ser det værre ud: Flygtningefamilier med et barn skal leve for 3.062 kroner mindre end en tilsvarende dansk familie. Flygtningefamilier med to børn vil mangle 3.756 kroner, familier med tre børn 5.825 kroner, og familier med fire børn 4.856 kroner hver måned for at få et almindeligt dansk familiebudget til at hænge sammen. Andre med de samme behov og leveomkostninger som de nyankomne flygtninge kan få kontanthjælp, hvis de er ledige. Undersøgelsen viser, at en flygtningefamilie - med eller uden børn - må klare sig med mellem 2.980 og 5.297 kroner mindre hver måned end en dansk familie på kontanthjælp. Gå på loppemarked For de nyankomne flygtninge betyder den lave starthjælp, at de føler sig nedværdigende behandlet. Flere nævner i undersøgelsen, at de ikke har råd til møbler og tøj, og at de er blevet henvist til lokale loppemarkeder, når de har søgt om hjælp. Andre er blevet henvist til at købe standardbriller hos Matas, når de har søgt om hjælp til at købe briller ordineret af øjenlægen. Tilstanden i en enkelt familie er så slem, at familien får tilsendt penge fra deres hjemland for at klare sig i Danmark. Kommunernes Landsforening (KL) er klar over, at starthjælpen ikke fungerer efter hensigten alle steder. »Nogle personer - især traumatiserede flygtninge - har ikke mulighed for at få et supplerende arbejde og bruger derfor meget tid og kræfter på at spekulere over, hvordan økonomien skal hænge sammen. Og det går ud over deres integrationsprogram«, siger Birgit Hedegaard, kontorchef i KL's Integrationskontor. Haarder: Starthjælp fungerer Integrationsminister Bertel Haarder (V) mener, at starthjælpen generelt er en succes og motiverer nye flygtninge til at søge ud på arbejdsmarkedet. »Min fornemmelse er, at starthjælpen fungerer, som den skal. Det er da rigtigt, at en flygtningefamilie med børn får mindre end en dansk familie, men vi skal også huske på, at de stadig får mere, end de ville få, hvis de flyttede til et andet land«, siger Bertel Haarder (V).