Landmænd sjusker med gift

Danske vandløb modtager hvert år tusindvis af liter sprøjtegift fra landbruget, men planter og dyr i kanaler, bække og åer kan skånes for op mod 90 procent af den belastning. Vel at mærke uden at landbruget skærer mærkbart ned på forbruget af pesticider. Forsøg fra Sverige viser, at hvis landmændene for eksempel er mere omhyggelige med ikke at vaske sprøjteudstyr det samme sted hver gang, så får naturen en bedre mulighed for at nedbryde sprøjtegifte og dermed stoppe deres vandring gennem naturen. Giftigt spildevand Viceformand Henrik Høegh fra Dansk Landbrug siger, at der er miljøgevinster at hente ved en ændret praksis. »Omkring halvdelen af landmændene fylder kemikalier på enten på sten- eller gruspladser«, erkender Henrik Høegh, der anbefaler påfyldning på fast underlag, hvor spild kan samles op. Rensning af brugt udstyr bør også ske på fast grund, men landbruget er endnu ikke klar med præcise forslag til, hvad der skal ske med spildevandet. En mulighed er at hælde det på gylletanke og sprede det ud på markerne sammen med gyllen. En anden er at oprette bakteriologiske bede, så pesticiderne kan nedbrydes under kontrollerede forhold. Fokus flytter Ved at pege på løsninger omkring håndtering af kemikalier går Dansk Landbrug i offensiven i forhold til den pesticidhandlingsplan, regeringen formentlig fremlægger til efteråret. Planen skal følge op på forgængeren, der udløb 1. januar 2003. Men et er vandløb, grundvand noget helt andet. Vandværkerne mener, at der skal meget mere til. Direktør i Dansk Vand- og Spildevandsforening Anders Bækgaard understreger, at den største trussel mod grundvandet er, at landmændene hvert år bruger 3.000 ton pesticider på markerne. »Det er mit indtryk, at landmændene er blevet mere forsigtige, når de fylder og tømmer sprøjten på gårdspladserne. Og selvfølgelig er den indsats vigtig, men det er useriøst at sige, at man kan løse problemet med forureningen på den måde«, siger han. Anders Bækgaard mener, at der er en naturlig forklaring på, at landbruget forsøger at flytte fokus fra forbruget på markerne til landmandens håndtering af væsken. »Det er nemmere og mere økonomisk for landmændene at gøre noget ved det problem frem for at sprøjte mindre gift på markerne«, siger han. Uden sprøjtegift Økologisk Landsforening mener, at regeringen bør slå bro mellem sin nylige plan for miljø/sundhed og den snarlige pesticidhandlingsplan. I økologisk landbrug er brug af sprøjtegifte slet ikke til diskussion, for det gør man bare ikke. Alternativet hedder mekanisk bekæmpelse af ukrudt, sædskifte og fokus på såtidspunkter. Økologerne mener, at de på en gang tilbyder at beskytte grundvand mod sprøjtegifte og skaffe fødevarer uden rester fra den kemiske industri. »Det giver ukrudtsmæssige problemer ikke at sprøjte, så vi er ikke færdige med udviklingen. Men jeg tror, at også de konventionelle landmænd kan lære af teknikkerne fra økologisk planteavl. Det kan godt lade sig gøre at undvære sprøjtegiftene«, siger næstformand Henrik Refsgaard fra Økologisk Landsforening, der erkender, at svampe og skadedyr er med til at mindske udbyttet - og dermed gøre økologiske fødevarer dyrere. Henrik Høegh fra Dansk Landbrug siger, at det er for tidligt at tage stilling til eventuelle generelle krav om brug af færre sprøjtemidler på markerne. Han afventer økonomiske beregninger af fordele og ulemper ved mindre sprøjtning.