I disse uger er Dansk Olie og Naturgas ved at trække et 3.342 meter langt rør fra Amagerværket og ind under haveforeningerne ved Kløvermarken på Amager. Her, 2,7 kilometer under overfladen, ligger Danmarks nye råstof i form af 73 grader varmt vand. Med en skrå boring ned gennem undergrunden skal DONG på vegne af Hovedstadsområdets Geotermiske Samarbejde (HGS) teste, om det giver mening at satse på geotermisk vand som en ekstra kilde til Københavns fjernvarmenet. Borearbejde og test af undergrunden fortsætter året ud. Københavns miljøborgmester, Winnie Berndtson (S), forventer, at en eventuel beslutning om en permanent produktion kan træffes i løbet af næste forår. Geotermisk varme »Hvem der i den sidste ende skal producere vandet, er ikke besluttet«, siger Winnie Berndtson, der er formand for varmeselskabet CTR, der deltager i HGS-konsortiet sammen med DONG, Energi E2, Københavns Energi og VEKS. I Storkøbenhavn bliver el og varme produceret sammen på kraftvarmeværker, men efterhånden som der kommer stadig mere vindkraft ind i elsystemet, mindskes behovet for den samproduktion. Her kan fjernvarme fra geotermiske lag vise sig at være et godt supplement ude i fremtiden. En mulighed er, at geotermi afløser de ældste blokke på Amagerværket, påpeger hun. Greenpeace: Genialt Geotermi indgår også i det grønne fremtidsbillede, klima- og energimedarbejder Tarjei Haaland fra Greenpeace ser for sig sammen med vindkraft, brint og brændselsceller som de bærende elementer sammen med energibeparelser. »Genialt«, kalder han en sådan løsning.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























