RUC har dannet skole

Viden. Hvad er det egentlig? I 1970'erne blev netop det spørgsmål pludselig relevant. På de nye, eksperimenterende universiteter i Roskilde og senere i Aalborg arbejdede de studerende gruppevis sammen om projekter om konkrete, samfundsrelevante problemstillinger. Det var et opgør med vidensbegrebet på de traditionelle universiteters, der i høj grad stræbte efter at give de studerende en oversigtsviden - en bred baggrund. »RUC lancerede en ny opfattelse af, hvad viden er for noget - i stedet for at være en færdighed, som kan overføres, betragtede man nu viden som en evne, der skal tilegnes gennem selvstændigt arbejde - det vil sige gennem projekter«, siger Jens Dolin, som var ekstern lektor på RUC 1979-88 og i dag er lektor på Dansk Institut for Gymnasieforskning (DIG). Slap studieform Arbejdsformen på RUC mødte imidlertid modstand i store dele af uddannelsesverdenen, der mente, at den var for slap og fostrede alt for mange universitetsuddannede, som i virkeligheden blev båret igennem af de andre i gruppen. Men ifølge Dolin skyldtes modstanden også, at arbejdsformen - og RUC i det hele taget - var bundet sammen med et venstreorienteret oprør og en kritisk tilgang til samfundet, og de i langt overvejende grad borgerlige modstandere havde svært ved at adskille afsender og metode. Samtidig med sit eksterne lektorat var Jens Dolin gymnasielærer. Erfaringerne fra RUC smittede af på hans arbejde i gymnasiet, hvor han tilrettelagde noget af undervisningen i tråd med den RUC-inspirerede projektarbejdsform. »Jeg oplevede en modstand mod det - det er ikke så mærkeligt, for mange følte vel, at det var en kritik af den måde, de underviste på. Derudover mente mange i gymnasieverdenen, at projektarbejdsformen ville nedbryde den traditionelle faglighed«, fortæller han. Projektarbejde er velegnet Faglighedens skæbne er endnu et hedt emne i debatten i dag. Alligevel har arbejdsformen, som RUC gjorde berømt og berygtet i 1970'erne, sneget sig ind i stort set hver en afkrog af uddannelsesverdenen - senest i den kommende gymnasiereform. »Projektarbejde er først og fremmest velegnet til at forfølge bestemte problemstillinger, og det resulterer i specialiserede studier. Det dur ikke rigtig til at give de studerende en bred oversigtsviden - men den tillægger man heller ikke så stor betydning længere«, siger professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, DPU, Per Fibæk Lauersen. »Der er vel næppe nogen uddannelse i Danmark i dag, der ikke har et element af projektarbejde - RUC har bestemt dannet skole«. Per Fibæk Lauersen mener, at samfundet - og dermed også erhvervslivet - i dag lægger vægt på, at man kan producere noget med sin viden og ikke kun bryste sig af at være lærd. Jens Dolin fra DIG er enig. »I dag er der overalt en utrolig bred accept af projektarbejdsformen - den har sejret, fordi man kan se, at det kritiske potentiale faktisk er godt. Erhvervslivet efterspørger kritisk arbejdskraft og de personlige og sociale kompetencer, man får gennem projektarbejde - og det behov forsøger uddannelserne at imødekomme«.