Ældre danskere er ikke så forskrækkede ved tanken om, at den kommunale hjemmehjælp til rengøring, indkøb og andre praktiske gøremål kommer til at koste af egen lomme. Det viser den første undersøgelse af ønsker og krav til hjælp, hvor de ældre selv er spurgt. Hele 64 procent af de små 1.300 deltagere - alle over 76 år - i undersøgelsen finder det rigtigt, at mennesker med orden i økonomien selv bidrager med brugerbetaling. »Det vil nok komme lidt bag på mange - i hvert fald politikere - at tanken om brugerbetaling ikke er de ældre fremmed«, siger docent Eigil Boll Hansen, Amtskommunernes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF), som sammen med Socialforskningsinstituttet og Institut for Serviceudvikling står bag den store undersøgelse på vegne af Socialministeriet. Undersøgelsen går ikke ind på grænser Det massive flertal er indstillet på, at kommuner kræver brugerbetaling for praktisk hjemmehjælp fra mennesker, »som har råd til det«. Undersøgelsen definerer ikke nærmere formue- eller indtægtsgrænser for, hvornår hjemmehjælpsmodtageren har råd. »Det er ganske rigtigt overraskende, at et så stort flertal ikke afviser brugerbetaling. Men inden politikerne farer til at indføre noget i den stil, bør man undersøge nærmere, om de ældres holdning også holder den dag, de selv skal have hjemmehjælp - eller om de bare synes, at Mærsk Mc-Kinney Møller godt kunne give lidt for sin kommunale rengøring«, siger ældrepolitisk konsulent Olav Feldbo fra Ældre Sagen, som generelt erklærer sig imod brugerbetaling på områder som hjemmehjælp, hvor brugerne ikke har muligheden for at at vælge fra. »Brugerbetaling på biblioteket eller motorvejene åbner for et frit valg. Du kan lade være låne bøger og køre en anden vej, men du kan ikke fravælge hjemmehjælp, hvis du efterhånden ikke kan klare dig selv«, siger Feldbo. Socialministeren vil ikke ændre noget Socialminister Henriette Kjær (K) hæfter sig også ved den generelle tilslutning til brugerbetaling blandt de ældre, men hun agter ikke at omsætte det til nye betalingsregler. »Tværtimod afkoder jeg det som et signal om, at det nuværende niveau for hjemmehjælp er rigtigt og fornuftigt. Skal niveauet hæves, er det for egen regning og ikke det offentliges«, siger hun, der understreger, at det ikke er ensbetydende med ministeriel velsignelse til Kommunernes Landsforenings mangeårige ønske om at måtte tilbyde de ældre såkaldte tilkøbsydelser ud over den normerede hjemmehjælp - og tage penge for det. Generelt afslører undersøgelsen, at de ældre ikke har en særlig krævende holdning til det offentlige, når det gælder hjælp på deres gamle dage. De prioriterer at blive støttet af familie og venner, så længe det kan lade sig gøre og ønsker først at inddrage kommunen, når netværket ikke længere kan klare det. Langt hen ad vejen er de ældre også klar over, at kommunen er mere en hjælper og en praktisk foranstaltning end en sand ven. Således svarer det store flertal, at problemer omkring manglende fritidssysler eller ensomhed ikke skal løses af kommunen, men af det nære netværk. Besøgsven er almisse Til gengæld fylder de frivillige organisationer, som tilbyder deres støtte for eksempel i form af besøgsvenner, ikke det store i de ældres bevidsthed. Det undrer både Ældre Sagen, som selv har et system af besøgsvenner til ensomme ældre, og socialministeren. »Tingene er i dag vendt på hovedet i forhold til tidligere, hvor det blev betragtet som en slags almisse at få hjælp fra det offentlige. I dag er det flovt at erklære sig ensom, og det føles nok som at bede om almisse, hvis man anmoder om en besøgsven fra en frivillig organisation«, siger Henriette Kjær, som i efteråret lancerer en landsdækkende kampagne for at øge kendskabet til de frivillige organisationer og hverve flere aktive.