'At huske ikke at glemme' - Auschwitz mindet i København

»Vi glædede os over atter at være frie mennesker. Men hurtigt vendte vi tankerne mod alle dem, der mistede livet i det dengang så store ragnarok, og for de frihedskæmpere, der kæmpede for vores - og jeres - frihed. Vi må huske ikke at glemme. Det ord var min mors«. Langsomt og hakkende læser den tidligere danske kz-fange fra Anden Verdenskrig Johan Grün slutningen på sit vidnesbyrd højt. Tavs lytten I salen på Københavns Rådhus lytter knap 900 fra det officielle Danmark i tavshed. De markerer ved dette lukkede aftenarrangement den internationale Auschwitz-dag, der for første gang holdtes herhjemme på 58 års-dagen for lejrens befrielse. Den ældre herre står på podiet i den mørke rådhussal. To storskærme viser de alt for velkendte sort-hvide billeder fra grusomhedens lejre, der systematisk skulle udrydde hele befolkningsgrupper. Et tocifret millionantal mistede i det 20. århundrede livet i folkedrab. Gymnasieelever med Eleverne fra fire gymnasieklasser er også til stede - de, der skal huske. De, der skal lære af fortidens synder. De, for hvem folkedrab måske er et abstrakt fænomen, men ikke desto mindre stadig aktuelt - Balkan og Rwanda er to under ti år gamle eksempler. Auschwitz-dagen skal hjælpen ungdommen med at huske. 'Bliver provokeret' 300 gymnasie- og handelskoleelever deltog mandag i Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabstudiers temadag. En af dem er den 19-årige gymnasieelev Mark Boel Petersen fra 3.A på Helsingør Gymnasium. Han deltog i en workshop om holocaust-fornægtere, fordi »jeg bliver provokeret over, at der overhovedet er den type folk«. Vigtigt med frihed til at ytre sig Diskussionerne handlede om, hvorvidt disse benægtere af folkedrabet overhovedet skal have mulighed for at udtale sig. Og ifølge gymnasieeleven skal de selvfølgelig det. »Naturligvis skal de have lov til at ytre sig. Og så mener jeg, at man skal tage diskussionen med dem, for det nytter ikke noget at ignorere dem. Så bliver de en subkultur og spændende. De skal tales væk«, siger Mark Boel Petersen. 'Nysgerrige, moralske og etiske' unge Ifølge leder for holocauststudier, Uffe Østergård, er ungdommen meget interesseret i at forstå mekanismerne bag folkedrabene, som de afskyr. »De er nysgerrige. Og de er meget moralske og etiske«, siger han.