Det bliver sværere at blive optaget i gymnasieskolen, men eleverne vil til gengæld være udrustet med en stærkere faglig ballast, når de forlader skolen. Og det vil gøre det nemmere for studenterne at opfylde kravene på de videregående uddannelser. Det bliver ifølge undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) nogle af de vigtigste elementer, når den reform for gymnasieskolerne træder i kraft, som hun tirsdag har præsenteret for Folketinget. Markant nybrud Reformen markerer et afgørende brud med den velkendte opdeling i en matematisk og en sproglig linje og lægger ifølge Tørnæs op til en mere tidssvarende almendannelse med skarpere fokus på de naturvidenskabelige elementer. I den overordnede struktur deles gymnasiet op i to perioder. Studieretningsforløb Et grundforløb på et halvt år, som skal give eleverne mulighed for at pejle sig ind på de fag, de senere vil gå i dybden med. Det vil ske i de sidste to og et halvt år, som får betegnelsen et studieretningsforløb med fællesfag, enkelte frie valgfag og tre studieretningsfag.
Tørnæs: Studenterne bliver fagligt stærkere efter reform
Lyt til artiklen
