Borgere roser hjemmehjælp

Otte ud af ti brugere er tilfredse med deres hjemmehjælp, og kun syv ud af hundrede er decideret utilfredse. Lidt dårligere står det til med tilfredsheden med de kommunale madordninger. Her er kun tre ud af fire tilfredse med smagen fra de offentlige kødgryder. Det viser en landsdækkende undersøgelse, som Kommunernes Landsforening har lavet for at måle graden af tilfredshed nu, hvor borgerne skal have frit valg mellem kommunal og privat service på disse områder. »Vi er meget glade for undersøgelsens resultater, som modbeviser den negative presseomtale, der har været af hjemmehjælpen«, siger formanden for social- og arbejdsmarkedsudvalget i Kommunernes Landsforening, borgmester Vagn Ry Nielsen (S). Personlig kontakt »At der er nogle, som er lidt eller meget utilfredse, kan man nok aldrig helt undgå«, mener Vagn Ry Nielsen. Han er især glad for, at fire ud af fem roser hjemmehjælperens imødekommenhed over for individuelle ønsker - og at to ud af tre er tilfredse med, at der er tid til personlig kontakt. »Det viser, at der er en utrolig fleksibilitet hos medarbejderne«, siger han. 203.000 borgere var sidste år brugere af kommunal hjemmehjælp, og heraf fik omkring halvdelen både praktisk hjælp og hjælp til personlig pleje. Hele 86 procent erklærer sig tilfredse med den personlige pleje, og kun seks procent er direkte utilfredse. Maden smager ikke godt nok Til gengæld bryder hver fjerde bruger af de kommunale madordninger sig altså ikke rigtig om maden, og Vagn Ry Nielsen erkender, at det ikke er helt tilfredsstillende: »Nu får deltagerne i madordningerne jo også mulighed for frit valg, og så kan det da godt være, at 25 procent vil vælge en privat madordning - i det omfang, de får et tilbud om det«, siger han. Flere undersøgelser I december offentliggjorde Kommunernes Landsforening en undersøgelse, der viste, at 78 procent af forældrene til børn i folkeskolen er tilfredse med deres barns skole. Og næsten ni ud af ti er tilfredse med børnenes daginstitutioner. De to landsdækkende undersøgelser er statistisk repræsentative, men har for få besvarelser til, at man kan sammenligne kommunerne indbyrdes. Til gengæld kan modellen bruges som standard, så kommunerne selv kan gå ud og undersøge deres borgeres tilfredshed og sammenligne sig med hinanden.