Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og udenrigsminister Per Stig Møller (K) er indbyrdes uenige om, hvor meget de har lovet Tyrkiet under EU-topmødet i København. Striden står om, hvorvidt et eller flere af landene stadig kan nå at sige stop, eller om Tyrkiets fremtid i EU nu reelt er lagt i hænderne på EU-kommissionen. Spørgsmålet er helt afgørende for tyrkerne, der frygter at et eller flere af de 10 nye EU-lande vil blæse på 'det gamle EU's' løfter og blokere for optagelsesforhandlinger med Tyrkiet. Tilfreds Den tyrkiske statsminister, Abdullah Gül, endte med at rejse helt tilfreds fra København, netop fordi de havde fået garanti for, at ingen lande kan blokere, når først kommissionen har sagt god for demokratiet, menneskerettighederne og mindretalsbeskyttelsen. Men den tyrkiske leder havde dårligt nået at forlade Bella Center, før EU-formand Anders Fogh Rasmussen sent fredag aften fastslog, at intet er ændret, og at Tyrkiet ikke har fået nogen garantier. Procedurer »Vi holder os til de eksisterende procedurer. Intet er blevet ændret af denne erklæring. Det er op til EU's topmøde en gang i fremtiden at beslutte, om optagelsesforhandlingerne skal startes, og - endnu længere ude i fremtiden - om Tyrkiet skal være medlemmer. Der er ingen garanti i denne erklæring«, sagde EU's formand, da han på topmødets afsluttede pressemøde udlagde teksten for den internationale presse. »Forpligtet« Tidligere havde udenrigsminister Per Stig Møller (K) udtalt sig i stik modsat retning. Både de 15 EU-lande og de 10 ansøgerlande har »forpligtet« sig til at starte på optagelsen af Tyrkiet. Per Stig Møller bekræftede, at der heri ligger en »garanti« til Tyrkiet. Også den tyrkiske statsminister, Abdullah Gül, brugte flere gange ordet »garanti« på sine pressekonference. Der skal imidlertid mere end sådanne meldinger fra Anders Fogh Rasmussen til at ryste Tyrkiets ambassadør i Danmark, Fügen Ok. »Anders Fogh Rasmussen tænker legalistisk, og han har da ret i, at der rent juridisk ikke er tale om nogen garanti. Der er tale om, at alle 25 lande har indgået en moralsk og politisk forpligtelse til ikke at standse udvidelsen med Tyrkiet. De har også lovet, at optagelsesforhandlingerne skal startes 'uden forsinkelse', når de politiske kriterier er opfyldt«, siger Fügen Ok. Det bliver op til EU's udvidelseskommissær, Günter Verheugen, at forberede dommen over Tyrkiets demokrati, menneskeret og mindretalsbeskyttelse. Og han vil ikke bøje sig for politisk pres for at se gennem fingre med noget. »Jeg kan forsikre, at vi vil behandle Tyrkiet på samme fair og objektive måde, som vi har behandlet de øvrige kandidater«, understregede Günter Verheugen på den afsluttende pressekonference. Han forudså, at det massive pres fra tyrkerne og amerikanerne, som er blevet lagt på kommissionen og de enkelte EU-lande gennem de seneste måneder, vil blive gentaget om to år. Realiteterne »Men lad mig gøre det fuldstændig klart. Det er ikke nok for os, at Tyrkiet vedtager nye love. Det er heller ikke nok for os, at de vedtager en nye forfatning. Vi vil se handling. Vi vil se på, hvordan ny lovgivning ændrer virkeligheden i Tyrkiet«, sagde Verheugen. »Jeg har fuld tillid til, at den tyrkiske regering forstår dette og er parat til forandringer af realiteterne, såsom tortur og politiske fanger. Det foregår stadig i Tyrkiet. Det må man ikke glemme«, tilføjede udvidelseskommissæren.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Han var rig. Men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00





























