Genteknologien er nu politikernes sag

Der er ingen dirkefri løsningsmodeller, skråsikre synspunkter eller lodrette anbefalinger at finde i den rapport om fremtidens bioteknologier, som Genteknologiudvalget torsdag præsenterede efter lidt over et års intensivt arbejde. Til gengæld udgør rapporten et imponerende arbejds- og idékatalog for politikere og embedsmænd, som får nok at se til på dette felt i de kommende år. Men det er just ideen med rapporten, siger en af rådsmedlemmerne, formanden for Det Etiske Råd, Erling Tiedemann. »Dette skal ses som en kraftig appel til politikerne om at træffe nogle aktive, konkrete beslutninger på nogle meget vigtige områder. Vores opgave er ikke at anbefale det ene frem for det andet, men at give den bedst mulige saglige fremstilling af de muligheder og risici, der ligger i bioteknologien«, påpeger Erling Tiedemann. Fire hovedområder Rapporten koncentrerer sig om fire hovedområder, der alle jævnligt er at finde i avisernes overskrifter: stamcelleterapi, transplantation af organer og celler fra dyr til mennesker, genterapi og gendiagnostik af raske mennesker. Fire stærke sager, som udvalget har forsynet med fire valne vurderinger. Det hele bærer lidt præg af, at I ikke er kunnet blive enige om nogle mere konkrete udmeldinger og derfor har måttet slække på de skarpe udsagn. Handler det her ikke om, at I simpelt hen har været nødt til at indgå en lang række kompromiser? De fem panelmedlemmer, der er mødt frem på Genteknologiudvalgets vegne, kigger på hinanden. Så tager afdelingslæge Peter Saugmann-Jensen fra Sundhedsstyrelsen ordet. »Vi føler simpelthen ikke, at vort kommissorium rakte længere end til dette. Vi har båret det så langt som det fagligt og etisk kunne bære, og hvor vi slutter, begynder det politiske. De meget betydelige meningsforskelle i udvalget har kun været gavnlige for processen«, siger Peter Saugmann- Jensen. Udvalgets formand, professor, overlæge, dr.med. Ebba Nexø, supplerer: »Vi kan pege på problemerne og opgaverne, men vi har ikke mandat til at løse dem«. Sprængfarligt tema Det politisk og etisk mest sprængfarlige tema, stamcelleterapien, der handler om at udnytte menneskets 'urceller' - om nødvendigt ved at tage dem fra fosteranlæg - har udvalget puttet i en kuvert og returneret til afsenderen - politikerne. Bilagt syv centrale spørgsmål, som udvalget finder det »ønskeligt«, at folketingsmedlemmerne tager stilling til. Terapeutisk kloning Et af dem er, om det skal være tilladt at danne embryoner ved kernetransplantation. Det tekniske ordvalg dækker over fænomenet terapeutisk kloning. I praksis handler det om en særlig teknik, hvorved et menneskes celler kopieres til et lillebitte fosteranlæg af én selv. En mikroskopisk celleklump, der indeholder netop de raske celler, som den syge bærer mangler. I teorien ville et sådant embryon kunne udvikle sig til et - klonet - menneske, så det er måske ikke så svært at forstå, at netop denne sag indgik i returposten til Christiansborg. Flere danske forskere tripper ved elektronmikroskopet og venter på officiel tilladelse til at forske i embryonale stamceller, herunder celler udvundet af overskydende æg fra kunstig befrugtning. En særegen og kryptisk politisk udmelding til et københavnsk forskerhold giver tilsyneladende mulighed for at gå i gang allerede nu - men kun med importerede embryoner. Alt dette ved Genteknologiudvalget godt. Så deres anbefaling til politikerne vedrørende stamcelleterapi er påstemplet et »haster« og denne ordlyd: »Det anbefales, at der parallelt med en bred offentlig debat snarest muligt skabes politisk klarhed inden for området«.