S vil bruge 400 mio. kroner på naturen

Åerne i de danske ådale skal bugte sig igen, 100.000 hektarer land skal lægges ud som dynamiske naturområder, og så skal Danmark have syv nye, nationale naturområder. Sådan lyder det i Socialdemokratiets forslag til en naturreform, 'Mere natur til flere', som partiet præsenterede fredag. Folketinget skal finde 200 mio. 400 millioner kroner årligt lyder regningen for socialdemokraternes plan. Heraf skal Folketinget afsætte 200 mio. på finansloven, og EU og landbruget skal hver især bidrage med 100 mio. kroner. Pengene skal føres tilbage til erhvervet gennem ordningen for miljøvenligt jordbrug, MJV, hedder det i udspillet. S vil bruge seks gange så meget som VK Socialdemokraterne er dermed villige til at give langt mere for at beskytte naturen end den borgerlige VK-regering. Den vil næste år afsætte 63 millioner kroner mere end i år til miljøet. Heraf skal 13 millioner anvendes til at få børn og unge ud i naturen, og brugen af de resterende 50 millioner kroner skal der forhandles med partierne om, lød det torsdag fra miljøminister Hans Christian Schmidt (V). S: Alt for intensiv udnyttelse af naturen »Vi udnytter naturen alt for intensivt. I forhold til det øvrige Europa har vi kun lidt natur i Danmark, og den forarmes til stadighed. Den borgerlige regering har desværre skåret massivt ned på midlerne til naturgenopretning«, siger Pernille Blach Hansen. S vil beskytte Vadehavet Hans Christian Schmidt erklærede sig torsdag parat til at iværksætte pilotprojekter om de store, nationale naturparker, som er en af anbefalingerne fra Wilhjelmsudvalgets rapport fra sidste år. Der er foreslået seks naturperler: Hedelandskaber i Thy, Lille Vildmose-området, Mols Bjerge og Helgenæs, Gribskov-Esrum Sø, Det Sydfynske Øhav og Høje Møn, der omfatter Møns Klint. Socialdemokratiet vil derudover have Vadehavet med i klubben af særlige områder af national interesse. Svend Auken har gjort et forsøg på at få Vadehavet med, men måtte opgive idéen, fordi den lokale modstand var for stor. Landbruget bekymret Landbruget er bekymret over planerne om at etablere nationale naturområder. Det kan medføre indskrænkninger i råderetten for de landmand, som driver landbrug i og op til områderne - uden at de får erstatning for det, mener landboforeningerne. Vil gerne være med - hvis pengene er der Der skal ikke inddrages mere landbrugsjord til naturformål - den bestående værdifulde natur skal bare beskyttes bedre, mener landmændene. »Vi er positive over for et samarbejde med stat og amter om pleje og afgræsning. Men der skal først regnes på omkostningerne«, siger Henrik Høegh. DF: S overbyder bare Dansk Folkeparti ser med skepsis på Socialdemokratiets naturreform, for forslagene er udtryk for overbudspolitik, mener miljøordfører Jørn Dohrmann. »Nu sidder de ikke længere med ansvaret, men burde være mere realistiske. Men det er dejligt at se, at socialdemokraterne efter lang tids passivitet vil gøre noget«, siger Dohrmann. SF: Glædeligt at S nu er mere ambitiøse SF's miljøordfører, Jørn Jespersen, er tilfreds med S-udspillet. »Vi er glade for, at socialdemokraterne har hævet ambitionsniveauet så meget, som de har, efter at være blevet frigjort for regeringsmagtens tyngende ansvar. Jeg kan huske, hvor svært det var, da vi fik 180 millioner kroner ekstra igennem på finansloven for 2001, så der kunne afsættes 80 millioner ekstra til rene naturformål«, siger han. Bedre adgang til naturen Socialdemokratiet vil også sikre befolkningen bedre adgang i naturen. Alt for mange steder hindres folk i at komme ud i eng og skov af 'Adgang forbudt'-skilte«, mener Svend Auken, der også vil have det forbudt at nedlægge markveje og stier uden tilladelse. Intet belæg for at spærre naturen af »Naturen tilhører det danske folk, og der er intet belæg for at spærre den af. I løbet af kort tid vil 70 procent af Danmarks natur ejes af nogle få tusinde landmænd og private skovejere«, siger Auken. Socialdemokraterne vil tillige indføre egentlig miljøgodkendelse i landbruget og en forbedret naturovervågning. Ekspertise i kommunerne Såvel Rigsrevisionen som kommunerne skal opbygge ekspertise til at påse, at det offentlige og private støttemodtagere i jordbrugserhvervene tilfører naturen et reelt løft for pengene. Ellers skal støtten betales tilbage.