Når ordene i den politiske debat om flygtninge de seneste 10 år er blevet større og sætningerne længere og længere, er det gået nøjagtig den modsatte vej med antallet af flygtninge. De er blevet færre. Det er facit i en 10 års oversigt over flygtningestrømme, som FN's flygtningeorganisation (UNHCR) i går offentliggjorde. Uden skjult dagsorden, for af rapporten fremgår det tydeligt, at målet med de kolde fakta er at kølne den politiske debat i Europa: »UNHCR er bekymret over, at den løbende debat i Europa bliver overophedet. Hvis det resulterer i forhastet politik og lovgivning, kan det have meget farlige konsekvenser for fremtidige flygtninge«, hedder det i rapporten, hvor bekymringen både dækker muligheden for, at flygtninge overhovedet kan få adgang til Europa, og behandlingen af disse mennesker, når de er ankommet. Faldet er globalt På verdensplan er antallet af flygtninge faldet fra i underkanten af en million mennesker for 10 år siden til 614.140 i 2001. Samme tendens gælder EU-landene, som også modtager færre flygtninge i dag målt i forhold til 1992. Modsat er det gået med flygtningestrømmene internt i det centrale Europa, som består af ikke-EU-lande som Bulgarien, Tjekkiet, Ungarn, Polen, Rumænien, Slovakiet og Slovenien. Her er der blevet flere flygtninge i de seneste 10 år - en massiv stigning fra 3.310 i 1992 til 46.670 i 2001. Forklaringen på tallenes og flygtningenes bevægelser er i høj grad krigene i Kroatien og Bosnien i begyndelsen af 1990'erne. Det ses også på den store tilstrømning til Danmark og de øvrige EU-lande i de år. Da konflikterne stilnede af, faldt antallet af flygtninge i midten af 1990'erne - i Danmark blev det laveste antal på godt 5.000 nået i 1995. En ny stigning satte ind i slutningen af 1990'erne pga. konflikterne i Kosova. Samme bølgegang i antallet af flygtninge har alle EU-lande oplevet - om end på et lavere niveau end Danmark. Således er yderpunkterne i for eksempel Belgien 17.650 i 1992, hvorefter tallet faldt til 11.420 i 1995 - og steg så igen til 24.550 sidste år. I Norge er der også tale om en voldsom udvikling - langt større end den danske. I 1992 husede det lange land 5.240 flygtninge, mens landet i 2001 var oppe på at give husly til 14.780 mennesker på flugt. I den lave ende UNHCR har også regnet på, hvor meget flygtningene fylder i forhold til det enkelte lands egne borgere. Her ligger Danmark i den absolut meget lave ende med seks flygtninge for hver 1.000 etniske danskere. I toppen ligger Rumænien, som har 29 flygtninge for hver 1.000 rumænere. Danmarks tætte nabolande ligger henholdsvis højere og lavere. I Norge er der to flygtninge, hver gang landet tæller 1.000 nordmænd, mens tallet i Sverige er otte flygtninge per 1.000 indfødte svenskere. I den nye statistik har UNHCR også talt sammen, hvor flygtningene kommer fra, og her er det tidligere Jugoslavien den største leverandør i perioden med i alt 679.927 flygtninge. Derefter følger lande som Rumænien, Tyrkiet og Irak - men alle med et væsentligt lavere antal flygtninge.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























