Landets eneste kommunalt drevne asylcenter i Hanstholm brød i flere måneder loven ved at tvinge sine asylansøgere til danskundervisning og trække dem i lommepenge, hvis de udeblev. Lederen af asylcentret, Jan Arnbjørn, siger, at han de første to-tre måneder efter centrets oprettelse i august sidste år mundtligt orienterede Udlændingestyrelsen om, at asylansøgere, der udeblev fra danskundervisningen, blev trukket i lommepenge, og at styrelsen tog det »til efterretning«. Men Udlændingestyrelsen benægter, at den har holdt hånden over Hanstholm Kommune. »Vi har ikke godkendt nogen ordninger i strid med den eksisterende lovgivning og fik først kendskab til sagen i Hanstholm, da ledelsen på asylcentret skriftligt informerede os om sin fremgangsmåde i marts i år«, siger kontorchef i Udlændingestyrelsen Annedorte Elklit. Trusler og chikane Herefter bad styrelsen øjeblikkeligt centerledelsen om at stoppe med at trække asylansøgerne i lommepenge. Samtidig anklager en række nuværende og tidligere beboere ledelsen på asylcentret for at have truet og chikaneret dem. Saema Torabaz fra Afghanistan fortæller, at hun blev trukket i lommepenge, selv om hun kan fremvise erklæringer fra Viborg Sygehus om, at hun har været syg. En anden beboer - Said Ahmad, også fra Afghanistan - fortæller, at han blev trukket 150 kroner i lommepenge som straf for, at han klagede over centret til myndighederne i Sandholmlejren. Centerleder afviser Centerleder Jan Arnbjørn afviser beskyldningerne, og han bliver støttet af kommunaldirektør i Hanstholm Kommune John Turka. »Det er noget, de siger. Jeg ved ikke en skid om de beskyldninger, og det må stå for deres egen regning. Men jeg vil da overveje, om jeg gider bruge min tid i næste uge på at høre, om der har været nogen klager over os i Sandholmlejren«, siger han. Behov for stramning Juraprofessor ved Aarhus Universitet Jens Vedsted Hansen mener, at sagen viser, at der er behov for at stramme reglerne. »Det skal klargøres over for kommunerne, hvilke retlige rammer de skal arbejde inden for, og hvilke tilsynsforpligtelser Udlændingestyrelsen har. Hvis styrelsen har vidst, at der er foregået ting uden hjemmel i loven, skal den reagere«, siger han. Men Udlændingestyrelsen afviser, at der er behov for en ændring af reglerne. »Det er op til den enkelte kommune at kende reglerne, og det er kun os, der kan afgøre, om en asylansøger må trækkes i ydelserne«, siger kontorchef Annedorte Elklit. Styrelsen afviser også at undersøge forholdene i Hanstholm nærmere. »Hvis vi får konkrete klager, vil vi undersøge sagerne. Men det vil ingen generelle konsekvenser få over for Hanstholm Kommune«, siger Annedorte Elklit. PS side 4 .
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























