Indsats mod børnevold halter bagefter

De danske myndigheder kunne gøre meget mere for at hindre, at børn får tæsk af deres forældre. I dag er de forskellige faggrupper meget dårlige til at snakke sammen. Og det går helt bogstaveligt talt ud over børnene, påpeger socialrådgiver Vernon Jones fra Red Barnet i Danmark. Han har skrevet masterafhandling ved University of North London om sexmisbrug af børn i England og Danmark og har en stor viden om det sociale system i begge lande. Han er enig med børnelæge Finn Ursin Knudsen, der i går i Politiken kritiserede samarbejdet mellem læger, socialforvaltninger og politi. Fordi samarbejdet er så ringe, er der mange tilfælde af vold mod børn, der aldrig bliver registeret. Ifølge Vernon Jones er vore nabolande bedre til at koordinere og kommunikere på tværs af fagskel. I England er der oprettet særlige 'Child Protection Teams' i alle kommuner. Teamene er centrale enheder af specialuddannede socialrådgivere, der samarbejder med politi, psykologer, pædagoger, skolelærere og forældre. Speciallæger på sygehuse »På sygehusene er der altid specialuddannede læger, som personalet kan rådføre sig med i sager, hvor de har mistanke om overgreb mod børn. Samtidig bliver alle læger efteruddannet, så de også selv ved, hvilke tegn de skal være opmærksomme på. Socialrådgiverne kommer også på efteruddannelse«, siger Vernon Jones. Englænderne gør meget ud af at sende faggrupperne på kursus med hinanden. Politifolk har en anden kultur - og et andet sprog - end for eksempel socialrådgivere. Så skal samarbejdet fungere, er det vigtigt, at de to grupper kender hinanden. Erfaringer siden 1975 I Sverige lavede myndighederne i 1975 en model for samarbejde mellem politi, socialforvaltning, læger og pædagoger. Hver kommune har i dag sin egen model. Men fælles for kommunerne er, at der bliver gjort en stor tværfaglig indsats for at hjælpe de lokale børn, som er udsat for vold. »Det er mit indtryk, at samarbejdet fungerer godt her i Sverige. Pligten til at indberette vold bliver taget meget alvorligt. Det tror jeg, hænger sammen med den tradition, vi har med tværfagligt samarbejde«, siger Anders Nymann, psykolog hos Red Barnet i Sverige. Konsekvenser Samtidig peger han på, at konsekvensen er hård, hvis offentligt ansatte undlader at indberrette deres mistanke om vold mod børn. »Ligesom i Danmark er det lovpligtigt at kontakte socialforvaltningen, hvis en offentligt ansat har en mistanke. Forskellen er bare, at læger og pædagoger i Sverige bliver meldt til politiet, hvis det bliver opdaget, at de har forsømt deres pligt«, siger Anders Nymann. Alle svenske børn har siden 1995 haft deres egen børneombudsmand. Han er børnenes advokat og sikrer, at deres tarv bliver tilgodeset i forbindelse med retssager. I Norge og Island har børnene også en ombudsmand. Island har desuden særlige børnehuse, som bl.a. bliver brugt, når børn skal afhøres. Erfaringen er nemlig, at børn tit føler sig skidt tilpas på en politistation.