Meget racisme efter terror

Danmark er et af de EU-lande, som oplevede den største stigning i racistisk motivererede overgreb efter 11. september. Det viser en rapport over overgreb på muslimske grupper efter terrorangrebene i USA, som EU's Center for Racediskrimination og Fremmehad, EUCM, torsdag offentliggjorde i Bruxelles. Tallene i den danske de af rapporten stammer fra Politiets Efterretningstjeneste, PET, som har samlet alle de overgreb, som blev meldt til politiet fra 11. september og frem til årsskiftet. Og mens der i hele 1999 og 2000 i alt blev indrapporteret henholdsvis 16 og 18 anmeldelser af forbrydelser, der havde racisme som motiv - især propaganda og brandstiftelse - steg tallet eksplosivt, da flyene fløj ind i World Trade Center 11. september, så der inden året var omme, var indløbet omkring 50 anmeldelser. Et markant skift »Der skete et meget markant skift med skæringsdato 11. september. Vores opfattelse er, at 11. september havde en kolossal betydning som en begivenhed, der satte følelserne i kog og medførte en lang række meget ulykkelige forhold. Men selv om de var ualmindelig rædselsfulde for dem, de gik ud over, er der heldigvis ikke noget, som tyder på, at der var tale om systematiske, organiserede strafbare handlinger«, siger vicepolitimester hos PET Vibeke Christensen. Hun understreger, at indberetningerne om racistisk motiverede forbrydelser nu er tilbage på niveauet fra før 11. september - hvilket bekræfter efterretningstjenesten i, at stigningen skyldtes terrorangrebene i USA. Graffitti og brand Allerede 12. september i København dukkede det første trusselsbrev op i postkassen hos en person med indvandrerbaggrund. Og så gik det derudad med hadefuld grafitti på huse ejet af muslimer, brandstiftelse i lejligheder, pizzariaer og grønthandlere, angreb på danskere i følgeskab med muslimer og hagekors ved asylcentre. Blandt andet. Alene fra 11. september og til udgangen af måneden registrerede PET syv forsøg på brandstiftelse. Dertil kommer en lang række hadefulde tilråb, trusler, telefonchikane og hadefulde SMS'er, som i perioden tilflød især kvinder og unge piger, der bar hovedtørklæde, men som ikke blev anmeldt til politiet. Acceptabelt had Danmark er langtfra det eneste land, hvor 11. september fik konsekvenser for muslimer - eller for jøder, hinduer eller andre, som bærer deres religion synligt eller taler indvandrernes sag. I Storbritannien blev der i dagene lige efter 11. september rapporteret om en række voldelige overgreb på muslimer, og i Italien blev det ifølge rapporten almindelig acceptabelt at komme med offentlige udfald af had, islamofobi og fremmedhad. I Sverige var børn og tørklædeklædte kvinder de hyppigste ofre for chikane - rapporten fremhæver netop, at ofrene for vilkårlig chikane oftest kommer fra svage grupper som asylansøgere og kvinder. »De grove verbale og fysiske angreb har især ramt skolebørn og kvinder med tørklæde, fordi de tydeligvis kan identificeres med islam«, siger EUCM's formand, Bob Purkiss, og forklarer, at de ændrede holdninger til minoriteter er markante i skoler og blandt unge. I mange af EU-landene er det dog svært med sikkerhed at udpege terroren i USA som årsag til overgrebene - rapporten taler om en modstand mod muslimer, som allerede ulmede i befolkningerne. Centeret fremhæver i rapporten politikeres ansvar for at præge stemningen - uden at den direkte tør konkludere, at negative udtalelser skaber vold, eller at imødekommende handlinger skaber forståelse. Nogle får ros Særlig ros får de regeringsledere, der med det samme tog initiativer til at skabe kontakt til muslimske miljøer, som f.eks. Irlands premierminister, Bertie Ahern, som straks besøge det islamiske kulturcenter i Dublin. I Danmark får daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) et skulderklap for hurtigt at fastslå, at det er en krig mod terror og ikke mod islam - mens han klandres for at bede ledende muslimer offentligt tage afstand fra terror, hvilket af muslimerne oplevedes som en unødig mistænkeliggørelse. Som noget særligt for en generelt negativ holdning til udlændinge fremhæves den danske valgkamp - hvor det var almindeligt blandt politikere at sætte ligehedstegn mellem udlændinge og problemer. I Danmark er det politiet, som får alle roserne - Københavns Politi for at sørge for etniske minoriteters sikkerhed og Politiets Efterretningstjeneste for at effektivisere den centrale registrering af racistiske overgreb. Rapporten slutter med en utvetydig opfordring til EU-landene til især at beskytte asylansøgerne - »en sårbar gruppe«, som i mange lande bruges som brikker i et politisk spil. »Medlemslandene må tage deres eget ansvar alvorligt og leve op til betingelserne i Genève-konventionen (FN's Flygtningekonvention, red.)«, hedder det i rapporten.