Politi undersøger agentsag

Officielt vil politiet ikke kommentere sagen. Men internt skal det nu undersøges, om en mand i rockermiljøet op gennem 1990'erne fungerede som civil agent for politiet og fik slået en streg over omfattende kriminalitet som modydelse, oplyser chefkriminalinspektør Per Larsen. Ekstra Bladet bragte mandag et langt interview med det tidligere Hells Angels-medlem Dan Lynge, der påstår, at han i årevis arbejdede som politiets hemmelige agent. Ifølge Ekstra Bladet fik Dan Lynge slået en streg over grov kriminalitet for i stedet at fodre politiet med oplysninger. Tilstod planer om grov kriminalitet Han tilstod blandt andet meddelagtighed i mord og konkrete attentatplaner mod en dommer og en statsadvokat. Alligevel valgte politiet at bruge ham som meddeler fremfor at sætte ham i fængsel, fortæller den nu 45-årige eksrocker til avisen. Dan Lynge blev smidt ud af Hells Angels i 1990, hvorefter det lykkedes ham at blive prøvemedlem af Bandidos og samtidig levere informationer til politiet via sin forbindelsesofficer i Rigspolitiets rejseafdeling. Hævder at have advaret om HA-raket I interviewet påstår han også, at han under rockerkrigen advarede politiet om blandt andet raketangrebet på HA'ernes klubhus i Titangade på Nørrebro i 1996, hvor to blev dræbt, da en panserværnsraket blev affyret mod huset. Dan Lynge siger selv, at han nu står offentligt frem, fordi han mener, at politiet er løbet fra løfterne om at beskytte ham og hans familie. Ingen kommentarer Chefkriminalinspektør Per Larsen ønsker ikke at kommentere den konkrete sag, men siger: »Når vi snakker om meddelere, og folk der eventuelt er under vidnebeskyttelsesprogrammer, så har vi ingen kommentarer, uanset hvad der ellers måtte komme frem. Det skal være sådan, at når folk betror os noget, og vi prøver at holde tingene skjult så godt som overhovedet muligt, så skal de kunne stole på, at der ikke kommer noget udspil fra os. Heller ikke i situationer som denne, hvor det er manden selv, der træder offentligt frem«. Per Larsen erkender samtidig, at sådan som historien fremstår i Ekstra Bladet, kan det godt se ud, som om politiet har bevæget sig ud på den forkerte side af loven - fra brug af en lovlig meddeler til en egentlig civil agent, der ulovligt instrueres af politiet. Ikke civile agenter »Jeg vil ikke kommentere den konkrete sag, den vil vi undersøge internt. Men vi er meget bevidste om ikke at træde over grænsen, så folk bliver til civile agenter. Og generelt er det sådan med meddelere, at ingen får frit lejde til at begå forbrydelser. Bliver de taget, så falder hammeren. Det samme gælder med tidligere begået kriminalitet. Men normalt kommer folk jo ikke og fortæller os en masse om, hvad de har begået, så det er en hypotetisk situation«, siger han. Kan man forestille sig en situation, hvor en meddeler fortæller om tidligere kriminalitet, uden at der bliver taget efterforskningsmæssige skridt imod ham? »Det er jeg ikke i stand til at kommentere nu. Det lægger sig for meget op ad den konkrete sag.« Men generelt. Hvad sker der, når et menneske med en blakket fortid bliver meddeler for politiet? »I sagens natur har mange af dem, vi kommunikerer med, en blakket fortid. Vi kommunikerer jo med folk fra miljøet. Men det giver dem ikke carte blanche til at begå kriminalitet. Er politiet så i en situation, hvor det er uhensigtsmæssigt, at politiet får ting at vide om en meddelers kriminelle fortid for ikke at miste ham som meddeler?

»Hvad man ikke ved, har man jo som bekendt ikke ondt af. Så hvis vi ikke har kendskab til kriminaliteten, så er vi afskåret fra at kigge på noget som helst. Men har man kendskab til det, så klapper fælden«, siger Per Larsen.