Røverier er blevet grovere

Bankrøvere er langt oftere end tidligere udstyret med skarpladte våben og voldelig adfærd. De kommer i grupper og har planlagt røverierne med flugtbil og skiftetøj. Den uheldige udvikling er sket på ganske få år. »Overraskende mange røverier blev tidligere begået af narkomaner«, fortæller kriminolog Peter Kruize fra Københavns Universitet. Han har interviewet 27 fængslede røvere, der begik røverierne tilbage i 1997 og 1998. »Dengang var de fleste bankrøverier rimelig amatøragtige. En mand går ind i en bank med en finger under trøjen og siger, at han vil have nogle penge. Det var ikke det der klassiske billede af bankrøvere, der sidder og planlægger i flere uger som i Olsen-banden«, siger Peter Kruize. Flere våben, flere røvere Profilen af den typiske bankrøver er anderledes i dag, fortæller kriminalkommissær Peter Forstrøm fra Københavns Politis røveriafdeling. »De har ofte et synligt våben med. Det er mest pistoler, sjældnere en kniv og endnu sjældnere, at de kommer med en trusselseddel og en hånd i lommen. Vi ser nok flere røverier, hvor der er to eller flere med. De røverier, vi har set i det seneste halve års tid, har været planlagt med flugtbil, skift af køretøj og beklædning«, siger Peter Forstrøm. Større sikkerhed Bankerne har igennem de seneste ti år optrappet sikkerheden med videoovervågning, farvepatroner blandt pengene, lav kassebeholdning og tidsforsinkelseslåse, der først aktiveres efter et antal minutter. Men samtidig er antallet af røverier og røvernes voldsomhed blevet større. »Stigningen i røverier skyldes måske, at der er et miljø og nogle kræfter, der ikke holder sig tilbage - som rockerrelaterede og tilrejsende udlændinge, der mener, at de kan gøre det temmelig nemt. Der er en tendens til, at der er kommet mere kraft bagved. Røverierne er i nogen sammenhænge blevet grovere, og det er meget bekymrende«, siger chefkriminalinspektør Per Larsen fra Københavns Politi. Politi bekymret over adgang til våben Når kollegerne fra stationen ransager de kriminelle miljøer, finder de oftere end tidligere pistoler og geværer. »De kriminelle har flere våben mellem hænderne, og det gælder både i denne sammenhæng, og når vi er ude at ransage narkomiljøer. Jeg tror ikke, at det er blevet nemmere, at anskaffe sig et våben, men hvis du brændende ønsker dig ét, kan du af uransagelige veje skaffe det. Det er bekymrende og noget, som vi meget nidkært forsøger at sætte en stopper for«, siger Per Larsen. Også i Finansrådet genkender man billedet af, at røverne bruger grovere metoder, når de vil have fingrene i bankernes kassebeholdninger. »Inden for de sidste par år har jeg en fornemmelse af, at de sølle skrog som narkomaner og lignende hellere kaster sig over bagerforretninger og mindre detailhandlere. Der er ingen tvivl om, at de der dummebøder og rockernes supportere spiller en rolle, og så gør de åbne grænser, at vi ser kriminelle, der kommer fra Østeuropa. Og det er nok de farligste, for de regner ikke menneskeliv for noget«, siger kontorchef Niels Lyngkjær fra Finansrådet. En anden mentalitet Det største problem er, at det går ud over de ansatte i bankerne, siger han. »Det forfærdelige er, at østeuropæerne har en anden mentalitet. Der skal meget til, før vores egne røvere skyder på medarbejdere eller på tilfældige kunder. Men østlændingene har en helt anden indstilling, og så begynder det at blive virkelig ubehageligt«, siger Niels Lyngkjær. Han så gerne, at dommerne i de danske retssale udnyttede strafferammen for røveri hårdere. I dag har man mulighed for at straffe røveri med op til seks års fængsel. Er der skærpende omstændigheder, udvides strafferammen til ti år bag tremmer. Strengere straffe ingen løsning Chefkriminalinspektør Per Larsen ser ikke strengere straffe som en løsning på problemet. »Ser man på væbnede bankrøvere, så får de jo en ordentlig én på hatten. En tre, fire eller fem år afhængigt af omstændighederne, og det er jo en temmelig hård straf«, mener han. I politiet efterlyser man til gengæld politisk opbakning til at videoovervåge indgangspartierne til bankerne udefra, og den holdning deles af Finansrådet. »Ofte tager røverne maskeringen på lige inden, de går ind i banken. Og de smider den igen, lige når de kommer ud. Man ville også få mulighed for at gå tilbage i båndene og se, om der har været nogen forbi for at se stedet an før røveriet«, siger kontorchef Niels Lyngkjær. Han afviser at optrappe den synlige sikkerhed i bankerne så voldsomt, at det går ud over kunderne og de ansatte. Det er chefkriminalinspektør Per Larsen enig i. »Vi skal nødigt havne derhenne, hvor vi skal gennem lukkede sluser og forbi vagtmænd. Spørgsmålet er, hvordan arbejdsklimaet bliver for personalet, hvis de skal sidde i sådan et Fort Knox. Og så risikerer man jo også, at tryk avler modtryk«, advarer Per Larsen fra Københavns Politi.