Røvere ignorer farvepatroner

I ti år har farvepatroner sat en effektiv stopper for bankrøvere. Men de kriminelle har luret patronerne, der ikke længere virker nær så afskrækkende. Tiden er løbet fra farvepatronen, der skulle forhindre røverier mod pengeinstitutterne. Den røg- og farveafgivende patron blev introduceret i 1992, hvor antallet af røverier kulminerede med 289 på kun et år. Effekten var tydelig. I 1995 var røverne blevet så skræmte, at antallet af anmeldte røverier mod bankerne var helt nede på 95. »Grundfilosofien, da man i sin tid indførte farvepatronen, var, at når røveren var kommet uden for, og farvepatronen gik af, så smed han udbyttet fra sig og løb sin vej«, siger Niels Lyngkjær, kontorchef i Finansrådet. Erfaringsudveksling blandt kriminelle Men de seneste seks år er røverne igen begyndt at kaste sig over bankernes kassebeholdninger. Alene i de tre første måneder i år er 78 danske banker bleve ramt af røveri, og de kriminelles erfaringer med farvepatronerne de sidste ti år er medvirkende til stigningen. Patronerne springer nemlig ikke hver gang, og når de udløses, bliver langt fra alle pengene beskadigede. »Blandt de kriminelle sker der en vis erfaringsudveksling. Vi har set en tendens til, at der er flere, der ikke smider byttet fra sig, når parvepatronen bliver udløst. Så kigger de formentlig på udbyttet bagefter og ser, hvor meget de kan få farven af, og at det ikke er alle sedlerne, der er ramt«, siger Niels Lyngkjær. Farvepatron uden spor Holbæk Politi opdagede tilbage i oktober 1999, at farvepatronerne ikke levede op til deres rygte. I en konkret røverisag havde et vidne set gerningsmændene forsvinde med udbyttet i en bil. Vidnet så også røgen fra en farvepatron brede sig inde i bilen, og politiet kunne derfor udlede, at der var sprunget en patron blandt pengene. »Men da vi tog de formodede gerningsmænd, kunne vi ikke finde spor efter farvepatronen, og det brugte forsvareren imod os«, fortæller kriminalinspektør Christian Petersen fra Holbæk Politi. Politiet var stadig sikre på, at de havde fanget de rigtige røvere. De lavede derfor en række test, hvor to betjente i hvidt overtrækstøj sprængte en række patroner i en bil. Patronerne lå i en pose penge, og resultaterne var overraskende. »Selv ikke på det hvide overtrækstøj kunne man finde spor efter patronen. Pengene, der lå i plasticposen, var stort set kun ødelagt i kredsen omkring patronen, og gik man nogle lag længere ud, var der ikke sket noget«, fortæller Christian Petersen. Svigt almindelig viden i politiet Politiet brugte resultaterne i den konkrete røverisag. Men forestillingen om patronernes formåen var blevet stærkt revideret. »Man forestiller sig jo, at det hele bliver pulveriseret, at det hele er rødt og røverne går rundt med røde ansigter og nissehuer bagefter. Det er altså ikke tilfældet. Vi var kolossalt overraskede, men siden da har vi da haft den viden«, siger Christian Petersen, der vurderer, at farvepatronernes svigt er almindelig viden i politiet. Hold øje med farvede sedler I Finansrådet erkender man, at en farvepatron ikke er garanti for, at hele byttet bliver ødelagt. Og kontorchef Niels Lyngkjær opfordrer ansatte i forretninger og almindelige borgere til at kigge ekstra godt efter, når sedler skifter hænder. Er pengene farvede i kanten eller let brændte, bør man nægte at tage imod dem. På den måde gør man det sværere for røverne at komme af med de stjålne penge.