Vækstfryd og skuffejerns-allergi

Hvis nogen skulle tro, at danske haveejere er et homogent folkefærd, så kan de godt tro om igen. For der er mange forskellige måder at være haveejer på, viser en ny undersøgelse, som Vilstrup Research har udført for Politiken. Havearbejde har - i det mindste mand og mand imellem - ganske længe været betragtet som netop: et mandeanliggende. Det lå ligesom i luften - var ligesom forståelsen, når mænd talte sammen - at den ikke-overdækkede del af en hvilken som helst matrikel, hvor der også boede en kvinde, den var altså mandens ansvarsområde. Og gik han ikke frivilligt derud, fattede han ikke greb og papegøjenæb med det gode, så skulle han nok - på den ene eller den anden facon - blive så kraftigt motiveret til at kende sin plads og bestemmelse, at det i bakspejlet måtte karakteriseres som både tvang og i strid med alle udmærkede og lovfæstede principper for menneskerettigheder og den slags. Ligestilling i bedene Men at det skulle forholde sig sådan, det er altså noget guddommeligt sludder, viser Vilstrup-analysens statistisk signifikante gennemgang af i alt 759 haveejeres svar. For er der, notabene, ét område af familielivet i Danmark anno 2002, hvor ligestillingen for alvor slår igennem, så er det i relation til havearbejdet: I 22 pct. af de adspurgte husstande lød svaret, at havearbejdet, det deler: Mor/Far og han/hun. De resterende svar viste, at i 35 pct. var det 'primært hende', og i 37 pct 'primært ham', der tog slæbet i det fri. Kigger man på disse cifre under ét, synes det nærliggende at konkludere, at tættere på retfærdig byrdefordeling forekommer det i statistisk henseende vanskeligt at nå. Forskellige kortlægninger op gennem 1990'erne af danskernes 'haveforbrug' har samstemmende konkluderet, at cirka 75 pct. af befolkningen har adgang til egen have. Det tal er i Vilstrup-undersøgelsen nogenlunde uforandret, idet 'egen have' her skal forstås som enten en have i tilslutning til helårsbolig, en sommerhushave - eller, og de må ikke forglemmes, en god, klassisk kolonihave. Lugetimer Et af de spørgsmål, der melder sig i forlængelse af en sådan kortlægning af danskernes havemønster, lyder uvilkårligt: Jamen, hvor lang tid spenderer de danske haveejere så i disse haver i løbet af sæsonen? Hvis man dykker ned i hjertet af Vilstrup-analysen - og altså koncentrerer sig om de, lad os kalde dem: centrale grupper i denne sammenhæng - så viser det sig, at halvdelen af de danske haveejere bruger et sted mellem 1 og 5 timer om ugen på sagen, mens 14 pct. anvender op til 10 timer, og 5 pct. knokler i intervallet 11-15 timer om ugen. Går man yderligere i dybden med denne statistik, erfarer man, at haveinteressen, målt i luge- og plantetimer, er højest fra efterlønsalderen og opefter. »Det svarer ganske til den tendens, som vi også har sporet de seneste år«, siger Kim Fjord, der redigerer bladet Haven, som sendes til de 60.000 medlemmer af Det Danske Haveselskab. »Vores kernelæsere er fra sidst i 40'erne til omkring 60 år - altså den alder, hvor ungerne for alvor begynder at flytte hjemmefra. Så får forældrene jo pludselig tid - og så kan det være oplagt at kaste sig over haven. Men mere generelt - også når vi taler om familier med børn, er der en stigende interesse for haveplanlægning. Danskerne vil gerne have anlagt en have, der passer til deres behov. I Det Danske Haveselskab har vi nu 27 fastansatte havearkitekter, og de udarbejder tilsammen årligt et sted mellem 3.000 og 4.000 haveplaner. Hertil kommer så privatpraktiserende havearkitekter, så det er et område, der er fokus på i disse år«, siger Kim Fjord. Havens udseende og langsigtede udvikling - og spørgsmålet om, hvor lang tid man er indstillet på at tilbringe i den iført arbejdstøj - kan meget nemt have en vis sammenhæng med ukrudt. Og det er et andet haverelateret emne, Vilstrup har undersøgt for Politiken. Ingen splid i haven Til spørgsmålet: 'Det gør ikke noget, at der er ukrudt i min have', svarer 47 pct. af de adspurgte, at det er de da helt enige i. De får - og det gælder både kvinder og mænd - nærmest allergi, når de ser et skuffejern. Mens resten i varierende grad nok mener, at der bør luges. Denne opsplittelse i to relativt skarpt adskilte ukrudtslejre forekommer ret parallel med forholdet på fjordreje-fronten, hvor Danmark også er tvedelt: I én gruppering, der aldrig kunne drømme om at komme mayonnaise på rejemaden, og en anden, som har en langt mere liberal holdning til det spørgsmål. Denne trang til at søge mod yderpunkter viser sig på ukrudtsfronten blandt andet i forholdet til almindelig mælkebøtte, Taraxacum vulgare . Af nogle haveejere karakteriseres den som et både smukt og beskyttelsesværdigt medlem af den biologiske diversitet - mens andre kalder den Fandens og hjertensgerne overhældte den med roundup og andre giftstoffer, hvis de ellers var at få fat i for menigmand. Og således er haveejere - ligesom svigermødre, dyrlæger, fodterapeuter og en hvilken som helst anden samfundsgruppe - på mange måder så mangfoldige. Der er dog på ét punkt en bemærkelsesværdig enighed på tværs af alle andre tænkelige og utænkelige uenigheder i havefolket, viser undersøgelsen: Havearbejdet giver stort set aldrig 'anledning til skænderier i familien'. »Il faut cultiver notre jardin« - man skal dyrke sin have - som Voltaire sagde i Candide; uden at det fører til splid og sorg. Hvilket eksempel til efterfølgelse i en tid, hvor splid og skærmydsler synes at præge dagsordenen.