Fester afgør studievalget

For mange danske unge vælger at gå i gymnasiet, fordi de skæver mere til festerne og de sociale sammenkomster end til deres egne fremtidsdrømme. Det mener formanden for skolevejledernes forening, Per Rye. Han er bekymret over den massive tilstrømning til det almene gymnasium, fordi det kan føre til mangel på elever på blandt andet erhvervsuddannelserne. »Det har altid heddet sig, at gymnasiet havde de gode fester, og det skal man skam ikke forklejne, for sådan er tilværelsen også - sociale fællesskaber betyder meget. Men jeg synes, at det er uheldigt, at de unge vægter det sociale så højt - de burde i stedet tænke på ungdomsuddannelsen som en uddannelse, de skal have dér, hvor de er allerbedst, og det er langtfra altid på gymnasiet«, siger Per Rye. Det er dog ikke kun festerne, der sender de unge i gymnasiet. Forældrenes forventninger og udsættelse af det endelige erhvervsvalg i tre år er også med til ,at eleverne vælger gymnasiet. Men i skolevejledningen støder Per Rye og kollegerne ofte på elever, der absolut vil i gymnasiet - også selvom evnerne går i en helt anden retning. Psykolog forstår valg Ida Koch er psykolog og har arbejdet i Frederiksberg Ungdomsrådgivning i 20 år, og hun forstår godt, at de unge vælger gymnasiet som social arena. »I gymnasiet er der mulighed for at knytte bånd til hinanden i tre år, og der lægges vægt på fællesskabet - der arrangeres fredagsbar, fester og meget andet. Det er nogle vigtige år for de unge, fordi de udvikler sociale kompetencer, mens de går i gymnasiet«, siger Ida Koch.