Fordrukken, hjemløs eller prostitueret. Disse etiketter har grønlændere i Danmark ofte fået klistret på sig. Men det er ikke muligt at sætte dem på en enkelt formel. Mange grønlændere er velintegrerede i det danske samfund med ægtefælle, børn og godt arbejde. Det fremgår af Magtudredningens seneste bog 'Grønlændere i Danmark - en overset minoritet', der udkommer tirsdag. Bogens forfatter, Lise Togeby, professor i politisk sociologi på Aarhus Universitet, tager sit udgangspunkt i interview med 552 grønlændere i Danmark. Hun fortæller, at det højst er en ud af ti grønlændere, der ender som socialt udstødt. »I modsætning til andre etniske minoriteter er grønlænderne godt integreret i det danske samfund. Langt de fleste er dansk gift eller har en dansk mor eller far, og det betyder, at de har danske venner og bekendte. De fleste grønlændere bor spredt ud i hele landet, og de fleste svarer, at de er glade for at bo i Danmark«, siger Lise Togeby. Og det på trods af, at den gennemsnitlige grønlænder er dårligere uddannet end den øvrige danske befolkning, og at cirka halvdelen er afhængige af offentlig hjælp af den ene eller anden art. »Det er selvfølgelig vigtigt, at vi ikke glemmer de grønlændere, der har svært ved at klare sig i det danske samfund. De har brug for sprogundervisning og jobtræning ligesom andre etniske minoriteter«, vurderer hun. Lav deltagelse Grønlændere er danske statsborgere og har dermed alle de samme politiske rettigheder som andre danske borgere. Den typiske grønlænder findes ikke i Danmark. Men det overrasker Lise Togeby, at der er mange grønlændere, som ikke deltager i det danske samfundsliv. Det gælder, både når der skal sættes krydser på stemmesedlen, og når de bliver bedt om at forholde sig til politiske konflikter i Danmark. »Det er især de grønlændere, der har boet i Danmark længe, måske 20-30 år, som holder sig tilbage og er tavse. Det er den generation, som er vokset op, mens Grønland var en koloni eller fuldstændig styret fra København«. »Følelsen af at være sat uden for indflydelse har de taget med sig til Danmark, den er blevet en del af deres personlighed. Det er derfor også vanskeligt at få grønlændere til at udtale sig kritisk om forholdene i Danmark«, siger hun. Det forholder sig derimod anderledes, når det for eksempel gælder børnenes skole, behandling på hospitaler og forholdene på arbejdspladsen. Her er de fleste grønlændere aktive og med på lige fod som den øvrige befolkning.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
Den 27-årige mand talte med sin mor i telefonen, da hun pludselig råber: »Bjørn! Bjørn!« Så blev forbindelsen afbrudt
Debatindlæg af Morten Jarlbæk Pedersen




























