Jobbonus til universiteter

Regeringen overvejer at sætte tommelskruerne på de studier, som uddanner kandidater til arbejdsløshed. Er de ikke i stand til at fremvise pæne arbejdsløshedstal, kan de se frem til at få færre penge i kassen end andre studier. Sådan lyder det i et nyt forslag, som regeringen i øjeblikket har på tegnebrættet i forbindelse med en ny universitetslov. I dag får universiteterne penge per studerende, der består en eksamen - de såkaldte ståpenge. Men i fremtiden vil regeringen belønne de bedste institutter og studier med en ekstra pose penge. »De studier, som gør en ekstra indsats for at få deres kandidater i arbejde, skal belønnes med flere midler. Den økonomiske gulerod kan også være lave frafaldsprocenter«, siger Hanne Severinsen, som er forskningspolitisk ordfører for Venstre. Regeringen arbejder lige nu på højtryk med en række succeskriterier, som de enkelte studier skal leve op til, før de kan få del i de ekstra penge. »Et succeskriterium kan også være at skabe gode meritaftaler med udenlandske universiteter. Det skal kunne betale sig at gøre noget godt for de studerende«, siger Hanne Severinsen om det nye forslag, som ventes at blive præsenteret i hovedlinjer om 14 dage. Motivationsfaktorer Den konservative forskningsordfører, Pia Christmas-Møller, begrunder forslaget med, at det er nødvendigt med nogle »motivationsfaktorer«, der sikrer dygtige kandidater. »Vi skal have målrettet de studerende til både forskningsverdenen og det private erhvervsliv. Man må gå ud fra, at de universiteter, der formår at gøre deres kandidater attraktive, det er også de universiteter, der tiltrækker kvalificerede unge. Dermed får vi sat gang i en god cirkel«, siger hun. RUC-rektor Henrik Toft Jensen er enig i, at det er et vigtigt parameter, at de studerende får job efter endt uddannelse. »Men jeg mener ikke, at det vil hjælpe noget at lave den slags incitamenter. Og jeg tror heller ikke, at man kan, for hvordan skal man måle. Skal kriteriet være et fuldtidsjob eller et deltidsjob. Skal det være inden for det, de er uddannet til, eller må det være i en anden branche«, siger Henrik Toft Jensen, der også er formand for universiteternes rektorkollegium. Horribel tanke Hos Danske Studerendes Fællesråd (DSF) er begejstringen også svær at få øje på. Formand Camilla Gregersen forudser omvendt forskerflugt og dårligere kandidater, hvis regeringens tanker bliver omsat til virkelighed. »Det er en horribel og helt uansvarlig tanke. Det er jo umuligt at forudse, hvordan de enkelte brancher udvikler sig om bare to år«, siger hun og nævner it-branchen som eksempel. Studenterformanden frygter samtidig, at det især vil gå hårdt ud over de små sprogfag. Universiteterne vil stadig få udbetalt penge per studerende, og den ny ordning er tænkt som et supplement. Hvor mange penge der vil blive afsat til de bedste studier, er endnu ikke fastlagt.