Flere forældre slås om børnene

Flere og flere par går til domstolene for at få afgjort spørgsmålet om forældremyndighed over børnene, når fars og mors veje skilles. I de sager, som ankes helt til landsretten, ender forældremyndigheden i 36 procent af tilfældene hos faderen. Det viser en undersøgelse, som landsdommer Marianne Højgaard Pedersen har foretaget på grundlag af en optælling af domme i sidste halvår af 2001. I den periode endte 185 tvister om forældremyndighed i landsretten, og det svarer til 370 sager på årsbasis. I forhold til 1984 og 1985 er der tale om mere end en fordobling af sager, og alene fra 2000 er antallet steget med 27 procent. Bekymrende udvikling Marianne Højgaard mener, at det stigende antal retssager er bekymrende. I en artikel om undersøgelsen, som bringes i det kommende nummer af tidsskriftet Familie- og Arveret, peger hun på, at en dom om forældremyndighed ofte betyder, at forældrene bagefter ikke er på talefod. Og det går ud over børnene. Følge af lighed »Udviklingen er formentlig en følge af ændringen i kønsrollemønstrene. Når vi bliver mere lige om omsorgen for børnene, vil det give flere tvister«, siger Marianne Højgaard. Hun peger samtidig på, at de sager, der ankes til landsretten, typisk vil være de sager, hvor forældrene står mest lige som egnede til at få forældremyndigheden. Det er også baggrunden for, at så mange af fædrene i disse sager får tildelt forældremyndigheden. I en undersøgelse foretaget af landsdommer Svend Danielsen fra 1984 fremgår det, at fædrene dengang fik forældremyndigheden over 31 procent af børnene. Til fædrenes fordel Der findes ikke nye tal for udfaldet af de sager, som ikke når længere end til byretten. Men de seneste tal fra 1993/94 viser, at fædrene dengang gik af med sejren i en fjerdedel af byretternes afgørelser. I de sager, hvor forældrene aftalte sig frem uden at gå til domstolene, fik fædrene kun forældremyndigheden i ti procent af tilfældene. I den nye undersøgelse ændrede landsretten byretternes afgørelse i 16 procent af tilfældene. Mødrenes fordel »Og de fleste af ændringerne var til mødrenes fordel. Men alligevel viser tallene, at det ikke står så ringe til med fædres mulighed for at få tilkendt forældremyndigheden over deres børn, når de går til retten«, siger Marianne Højgaard. Der findes ingen nye tal for, hvor stor en andel af samtlige sager om forældremyndigheden, der overhovedet går til domstolene. Mere eksperthjælp »Tidligere undersøgelser har vist et sted mellem tre og fem procent, men tallet er stigende. Jeg vil skyde på mellem fem og ti procent i dag, og måske nærmere de fem end de ti«, siger Svend Danielsen. »Problemet med at få disse tal er, at de skal hentes hjem fra samtlige statsamter og byretter, fordi de ikke indberettes centralt«. Marianne Højgaards undersøgelse viser også, at brugen af børnesagkyndige udtalelser fra psykolog eller psykiater i forbindelse med forældremyndighedssager er steget voldsomt i de senere år. I 1985 brugte man kun børnesagkyndige som støtte for rettens afgørelser i en fjerdedel af sagerne. I 2001 skete det i 62 procent af sagerne. »Spørgsmålet er, om det altid er nødvendigt at trække børn og forældre gennem så store undersøgelser, som er både kostbare og kan være belastende«, siger Marianne Højgaard. »Det er min opfattelse, at vareudbuddet i de børnesagkyndiges butik også indeholder mindre omfattende og hurtigere tilbud, så det måske ikke altid er nødvendigt at køre frem med det helt dyre skyts. Især fordi forældremyndigheds- og samværssager i det danske system kører selvstændigt henholdsvis i retten og i statsamterne, så familierne risikerer at skulle igennem to store undersøgelser«.