Atomstation Risø - en ubehagelig arv

Det var den tidligere regerings forskningsminister Birte Weiss (S), der lukkede og slukkede for 40 års dansk forskning i en fredelig udnyttelse af atomkraften. Da det i maj 2000 kom frem, at den største atomreaktor på Risø, forskningsreaktor DR3, var utæt og formentlig ville blive meget dyr at istandsætte, slog Birte Weiss til. Budskabet til Risøs ledelse var klart: Det er tid at stoppe og satse millionerne på en anden mere fremtidssikker forskning. Men der var meget, som Birte Weiss ikke nåede - eller ville tage stilling til - og som Helge Sander, minister for videnskab, teknologi og udvikling nu skal klare. Minister: Ingen klare svar Kort før jul fik Helge Sander en rapport om hele problemet fra Dansk Dekommissionering, der er det selskab på Risø, som skal rydde op efter atomforskningen. Ministeren har haft et par uger til at tygge på rapporten, men selv ikke et besøg i denne uge på Risø har gjort ham i stand til at pege på klare løsninger. »Jeg besøgte Risø fredag. Jeg må sige, at der ikke er klare svar på alle spørgsmål«, siger Helge Sander til Politiken. Og det har ministeren ret i. Ud over at det koster sammenlagt rundt regnet en milliard kroner, plus/minus 300 millioner kr. - fordelt over 20 år - at rydde op, har Helge Sander ikke taget stilling til et eneste af de ubehagelige spørgsmål. Mange spørgsmål Mens hans forgænger Birte Weiss tøvede og tøvede og bad om nye rapporter, lover Helge Sander dog, at Folketinget i løbet af foråret endelig får klar besked. Nu kommer der et beslutningsforslag fra ministeren, og så må et samlet Folketing tage stilling til striben af ubehagelige spørgsmål. De spørgsmål er kort fortalt: Skal der i Danmark bygges et stort overfladedepot eller et depot i undergrunden, som kan lagre tusindvis af tønder med lav- og mellemradioaktivt affald? Hvor i landet skal depotet ligge. I lerlag i det jyske, i nordjyske salthorste, eller skal man blot lave et permanent affaldslager på Risø, som i forvejen huser 5.000 tønder radioaktivt affald? Eller skal affaldet søges eksporteret til udlandet? Hvem skal betale? Skal milliarden tages fra den store fælles statskasse? eller skal Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling selv finde pengene og spare andre steder? Kan man få USA til at tage 250 kilo højt radioaktivt plutoniumholdigt affald tilbage og lægge det på lager i USA, så Danmark på den måde sparer et trecifret millionbeløb til et avanceret lager og en gang for alle slipper af med et ubehageligt sikkerhedsproblem? I sine svar antyder Helge Sander lidt om, hvor han har til hensigt at bevæge sig hen. Mener du, at der skal bygges et slutdepot for atomaffald i Danmark? »Et slutdepot vil jeg ikke tage stilling til. Men jeg vil stadigvæk sige, at jeg må have nogle flere drøftelser af både teknisk og politisk art. Men min umiddelbare opfattelse efter besøget på Risø er, at vi bør overveje at etablere et depot her i landet«, siger Helge Sander. Skal depotet ligge på Risø? »Det vil jeg ikke tage stilling til«. Men det vil vel være et oplagt sted at lægge depotet? »Jeg har set, at flere taler om, at alt andet vil være uhensigtsmæssigt. Men det bliver jeg også nødt til at få en runde om«. Hvad med det højradioaktive plutoniumaffald, er det problem løst? »Nej. Det er ikke løst. Min umiddelbare holdning er, at man må fortsætte en fornuftig dialog med amerikanerne (om at tage det tilbage, red.). For dem er det et meget lille kvantum. Det er langt mere hensigtsmæssigt, end at Danmark laver sin egen deponering.« BetonløsningenI decemberrapporten fra Dansk Dekomissionering på Risø antyder man, at der måske kunne findes en billigere løsning. Bogstaveligt talt at dække anlæggene til med beton og så lade det klinge af, til radioaktiviteten var ufarlig? »Det er en løsning, som jeg ikke tør forholde mig til i dag. Jeg tør heller ikke love, at den løsning kommer med i beslutningsforslaget. Men det står i rapporten og det skal vi forholde os til«, siger Helge Sander. Vil oprydningen på Risø påvirke Forskningsministeriets budget? »Så langt er vi slet ikke kommet endnu. Det tør jeg ikke sige. Jeg mener, det her er en folketingsopgave. En opgave for den store kasse. Men jeg har endnu ikke haft en eneste drøftelse med Finansministeriet. Det her rækker mange år frem i tiden. Men det bliver en udgift, som vi ikke kan løbe fra. Nu kommer der et beslutningsforslag engang i løbet af foråret. Efter besøget på Risø fredag er beskeden, at nu kører vi videre«, siger Helge Sander.