Lige så mange kvinder som mænd indlægges på hospitalet med alvorlige smerter i brystet eller andre tegn på åreforkalkning. Men nye tal fra Rigshospitalet viser, at mellem hver fjerde og hver femte af disse kvinder ikke har problemer med de store blodårer, mens det kun gælder hver tyvende mand. »Det er en udfordring og en stor forskningsopgave at finde ud af, hvad disse kvinder fejler. De har symptomerne på en hjertesygdom, men ikke sygdommen«, siger forskningschef i Hjerteforeningen, dr. med Jørgen Videbæk. Hjerteforeningen, som tirsdag for anden gang i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed udgav en stor, samlet hjertestatistik, har denne gang hjertesygdomme hos kvinder som et særligt tema i publikationen. Baggrunden var en mistanke om, at der sker en underbehandling af hjertesygdomme hos kvinder - set i forhold til mænd. Tallene viser nemlig, at tre gange så mange mænd som kvinder får foretaget en bypassoperation eller ballonudvidelse - til trods for, at symptomerne altså er til stede i lige stort omfang hos de to køn. Mystik om årsag »Men kvinderne fejler noget andet. Vi ved endnu ikke nøjagtigt hvad, men der foregår i øjeblikket en del forskning både nationalt og internationalt på området«, siger Jørgen Videbæk. »Der kan være tale om en særlig karsygdom i de små blodkar eller en stofskiftesygdom - måske i familie med det, vi kalder syndrom X«. Hvert år dør godt 24.000 danskere af en hjerte- eller karsygdom, og godt halvdelen er kvinder. Men kvinderne er syv-ti år ældre en mændene, når hjertedøden rammer dem. Set under ét faldt hjertedødeligheden fra 1997 til 1998 - det seneste tal på grund af efterslæb i dødsårsagsregisteret - med godt fem procent, men faldet blandt kvinder sker lidt langsommere, end man ser det hos mændene. For begge køn er hjerte-kar-sygdomme dermed stadig den største dræber. Til sammenligning dør 15.700 hvert år af kræft. »Det ser ud til, at Hjerteplanen virker, og at behandlingen på hospitalerne er blevet bedre«, siger formand for Hjerteforeningen, overlæge, dr. med. Jørgen Fischer Hansen. »Det næste store projekt bliver at forbedre den tidlige behandling - inden patienterne kommer til hospitalet«. Dør på vej til hospital Statistikken viser, at en femtedel af de mænd - og en fjerdelel af kvinderne - der rammes af en blodprop i hjertet, dør uden at nå frem til hospitalet. Jørgen Fischer Hansen efterlyser dels en folkeindsats for at få øget det almindelige kendskab til hjertemassage, dels en større udbredelse af defibrilatorer, der er et udstyr til genoplivning ved hjertestop. Samtidig skal der sættes ind med telemedicin - det vil sige elektronisk udstyr, som kan dirigere blandt andet redningsmandskabet i ambulancerne til at give den første nødvendige hjælp, indtil patienten når frem. Det kræver også en bedre uddannelse af redningsmandskabet, og de første af den type er på vej. Hjertestatistikken viser imidlertid også, at kun hver tredje af de 67 hospitalsafdelinger, der modtager akutte hjertepatienter, er i stand til at yde den optimale indsats for akutte hjertepatienter. Årsagen er blandt andet mangel på speciallæger i hjerte-kar-sygdomme.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























