Københavns Universitet vil nu satse stort på at udforske og udnytte nanoteknologien, som omhandler avanceret teknologi i allermindste skala. Der er afsat en halv milliard kroner over de næste fem år på initiativet, der »skal sikre Danmarks position på det videnskabelige verdenskort«. Med satsningen følger oprettelsen af en helt ny uddannelse i nanoteknologi, der kommer på skemaet allerede fra september 2002. Helt afgørende at være med Forskningsprofessor Thomas Bjørnholm, Kemisk Institut, Københavns Universitet, som er ankermand i tilblivelsen af den nye uddannelse, ser det som helt afgørende, at vi herhjemme er med i udviklingen inden for nanoteknologi. »Det er utrolig vigtigt, at Danmark, med vores høje uddannelsesniveau, er med helt fremme på dette område. Det ligger naturligt, at der oprettes en selvstændig uddannelse inden for nanoteknologi«, siger Thomas Bjørnholm til universitetets elektroniske nyhedsbrev KU/Biotek. Kan nærmest ikke ses med det blotte øje Nanoteknologi er evnen til at arbejde på det atomare, molekylære og supramolekylære niveau. Her er vi nede i en skala, hvor intet kan ses med det blotte øje. Men det er der. Også selv om én nanometer faktisk kun udgør en milliontedel af en millimeter. Ved at kontrollere den atomare opbygning, altså forskellige stoffers fuldstændigt grundlæggende struktur, kan man skræddersy helt nye materialer, komponenter og systemer med attraktive egenskaber og funktioner, fortæller KU/Biotek. Medicin uden bivirkninger Lægemidler uden bivirkninger doseret fra nanostrukturer, optiske nanostrukturer til ultrahurtig kommunikation, biologisk produktion af materialer og nye katalysatorer til miljø- og energiteknologi er blot nogle af eksemplerne på, hvad nanoteknologi vil bringe i fremtiden. Teknologien er tværfaglig og involverer fysik, kemi, biologi, molekylærbiologi, medicin og materialevidenskab. 24 mio. kr. Et andet eksempel på dansk satsning på nanoteknologi er tildelingen i denne uge af knap 24 millioner kroner af statslige midler til en århusiansk forskningsgruppe under ledelse af professor Cody Bünger, Aarhus Universitetshospital. Projektet er tværvidenskabeligt, og skal bl.a. øge forståelsen af hvad der sker - på nanoniveau - når et menneske får indopereret kunstige led, skruer og implantater i ryg og knogler. Denne forståelse skal bruges til at udvikle nye såkaldte 'nanomodificerede' overflader på implantaterne med øget biokompabilitet, dvs. bedre evne til at tolereres af patientens organisme. Nanorobotter På sundhedsområdet er en af visionerne at konstruere nanorobotter, der er så små, at de kan sendes ind i blodbanen, hvor de kan opspore og afhjælpe sygdomme. Københavns Universitetet oplyser, at der allerede nu er danske satsninger inden for brug af nano-medikamenter, der kan bringe lægemidler direkte hen til det syge væv i stedet for - som nu - at udsætte hele kroppen for effekterne af f.eks. kemoterapi.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme
Debatindlæg af Jacob Birkler



























