Hygiejnelov skal nedbringe ventelister

Bakterier i ismaskiner, beskidte katetre og nullermænd i krogene skal renses ud af de danske sygehuse med en hygiejnelov. Det foreslår Socialdemokratiets sundhedspolitiske ordfører, Lone Møller, som mener, at initiativet kan bringe ventelisterne ned. »Det er utilstedeligt, at der på mange sygehuse ikke er en ordentlig hygiejne. Det er ikke bare meget dyrt for samfundet. Det betyder også, at gode lægekræfter skal bruges til at behandle sygdom, som er opstået på grund af sjusk og mangel på hygiejne, i stedet for at koncentrere sig om at få ventetiderne bragt ned«, siger Lone Møller. Tal fra Statens Serum Institut viser, at 80.000 mennesker hvert år bliver syge af at være indlagt på et sygehus, fordi de får infektioner under opholdet. I gennemsnit får hver af de 80.000 patienter forlænget deres ophold med syv dage. Tilsammen giver det en halv million sengedage om året, som kan bruges i kampen mod ventelisterne. »Tænk, hvad det ville betyde for ventelisterne, hvis vi kunne frigøre en halv million sengedage om året«, siger Lone Møller. Hun er parat til at lovgive sig til en bedre hygiejne på linje med Norge, der i deres lov om beskyttelse mod smitsomme sygdomme har indført krav om styring af sygehushygiejnen. »Hvis amterne ikke selv kan finde ud af at indføre standarder, der sikrer, at man trygt kan lade sig indlægge, må Folketinget gribe ind«, siger hun. Standarder klar Standarderne ligger allerede klar til brug. De seneste tre år har Statens Serum Institut og Dansk Standard med støtte fra Sundhedsministeriet arbejdet på at udvikle hygiejnestandarder til de danske sygehuse. Det drejer sig om standarder, der skal få sygehusledelsen til at gennemgå hygiejnen, samt om standarder, der i detaljer stiller krav til den enkelte sygeplejerskes og læges arbejde. »Sygehusledelsen skal have et øje på hygiejnen, som en direktør har på møtrikker i sin virksomhed. I dag ved de færreste sygehusledelser, hvad der sker på hygiejneområdet«, siger overlæge Ole Bent Jepsen, Statens Serum Institut. Hvis standarderne bliver indført, betyder det, at sygeplejersker og læger skal stå til regnskab, hver gang deres arbejde afviger fra en standard. »Hvis et kateter ligger i tre døgn, når det kun skulle have ligget i et, afviger det fra en standard. Og så skal det ansvarlige personale begrunde handlingen og skrive begrundelsen ned«, siger Ole Bent Jepsen. Han mener, at standarderne vil være et godt redskab til at nå sundhedsministerens mål om en reduktion af infektioner med mindst 25 procent over de næste fire år. I starten vil det medføre ekstra tid og omkostninger for personalet, men på længere sigt vil det ikke give mere administration. Panik i valgkampen »Selve indførelsen af standarder koster tid. Men når instruktionerne først er på plads, er der ikke meget merarbejde. Man kan ikke lave en forbedring uden at gøre en indsats«, siger Ole Bent Jepsen, der understreger, at Hovedstadens Sygehusfællesskab allerede har indført standarder efter amerikansk forbillede. Lone Møller regner med, at den største knast for at få loven igennem bliver amternes velvilje. Her har man da heller ikke meget tilovers for forslaget. »Det er panik i valgkampen. Man halser efter virkeligheden og prøver at gøre til det socialdemokratisk politik. Der er ikke behov for lovgivning. Arbejdet er allerede i gang i amterne«, siger Ester Larsen (V), næstformand i Amtsrådsforeningens sundhedsudvalg. Sundhedsminister Arne Rolighed (S) bakker op om sin partikollegas forslag. »Jeg synes, det er et godt forslag. Jeg bakker op om det og vil drøfte det med Amtsrådsforeningen efter valget«, siger han.