Antallet af familiesammenførte ægtefæller falder, efter at reglerne blev skærpet sidste sommer. Især kravet om en såkaldt 'passende bolig' slår hårdt igennem. Fra juni sidste år til og med tredje kvartal i år har 730 fået afslag på ansøgning om familiesammenføring med henvisning til de nye lovkrav om, at man skal have en passende bolig, tilknytning til Danmark, samt at ægteskabet ikke må være indgået under tvang. Udlændingestyrelsens tal Det er især kravet om en passende bolig, der slår hårdt igennem. Ud af de 730 afslag begrundes de 540 netop med dette krav. Derimod har blot ti fået afslag med henvisning til reglerne om tvangsægteskaber. Tallene fremgår af en ny kvartalstal-statistik fra Udlændingestyrelsen, som snarest ventes offentliggjort. På landsplan er antallet af familesammenførte ægtefæller faldet fra 3.360 i første halvår af 2000, fra før lovændringerne trådte i kraft i juni sidste år, til 2.864 i første halvår i år. Kræver nærmere analyse Indenrigsministeriet tilføjer dog, at det kræver en nærmere analyse, før det kan fastslås, om lovændringerne på sigt vil medføre et fald. Det tilsyneladende fald kommer efter flere års ubrudt stigning i antallet af familiesammenførte ægtefæller. Socialdemokratiets udlændingeordfører, Lars Kramer Mikkelsen, er glad for tendensen. »De stramninger, vi har gennemført, virker allerede. Det siger vestegnsborgmestrene jo også selv, når vi taler sammen«, siger han. Lovændringerne blev vedtaget i fællesskab af regeringen, Venstre og de konservative efter højlydte protester fra socialdemokratiske borgmestre på Vestegnen. De klagede blandt andet over, at storfamilier i overfyldte ghettolejligheder nærmest gjorde integration umulig. Fald ikke godt nok I Albertslund faldt antallet af familiesammenføringer fra 127 i 1999 til 75 sidste år. Alligevel mener borgmester Finn Aaberg (S) i lighed med indenrigsminister Karen Jespersen (S), at der skal ske yderligere stramninger. Han vil dog ligesom Karen Jespersen ikke pege på hvilke stramninger. »Faldet i vores kommune skyldes formentlig ændringerne i loven, men loven bygger på midlertidige løsninger. Hvis nu vi får alle i arbejde eller boliger nok, falder stramningerne jo væk. Der er masser af unge i indvandrerfamilier, der stadig udsættes for et pres, og det kan vi ikke forsvare«, siger han. Overvejer yderligere stramninger På Christiansborg vil Socialdemokratiets udlændingeordfører, Lars Kramer Mikkelsen, ikke afvise, at der skal ske yderligere stramninger. Han mener dog, at hovedvægten skal lægges på yderligere integration i form af danskundervisning og bedre jobmuligheder. »Hvis vi fortsat satser massivt på det, er der ikke nogen, der snakker om stramninger af udlændingeloven, når vi når længere frem i tiden«, siger han. Jan Hjarnø, som er leder af Dansk Center for Migration og Etniske Studier på Syddansk Universitet, giver borgmestrene ret i, at effekten af lovændringerne muligvis er midlertidig. »Vi ved, at indskrænkede rettigheder giver en midlertidig bremse, som da man for eksempel krævede fem års ophold i Danmark frem for to for at kunne få familiesammenføring. Men det fjerner ikke den langsigtede årsag til familiesammenføring, som er nød og fattigdom i de lande, som nogle indvandrere kommer fra«, siger han. Ubrugelig statistik Jan Hjarnø advarer imidlertid vestegnsborgmestrene mod at tro på det notat om udviklingen i antallet af familiesammenføringer fra Indenrigsministeriet, som Politiken omtalte forleden. Ifølge notatet vil antallet af efterkommere af udlændinge fra 'mindreudviklede lande' i den giftefærdige alder her i landet blive syvdoblet i løbet af de kommende 20 år. Og hvis de unge fortsætter med at hente ægtefællerne fra hjemlandet i samme takt som i dag, vil antallet af familiesammenføringer blive mangedoblet. »Man kan ikke bruge mekaniske fremskrivninger til noget. Vi ved fra internationale erfaringer, at første og anden generation sender penge hjem, mens det ofte kniber mere med tredje generation, der kæmper sig ind i det samfund, de er en del af,« siger Jan Hjarnø. Ifølge Landsforeningen Dansk-Udenlandske Ægtepar har reglerne haft den utilsigtede effekt, at mindst 200 danskere, som har ønsket at gifte sig med en udlænding, får afslag - og at mange helt opgiver at søge. Foreningen protesterer over, at en fremlejekontrakt altid giver afslag, og at en alternativ boform som bofællesskab giver afslag. For nylig fik en dansk kvinde nej til familiesammenføring med sin mexicanske mand. Hendes forældre havde en 300 kvadratmeter stor liebhaverlejlighed på Østerbro i København og opholdt sig det meste af året i Sverige. Her måtte parret ikke bo, da de så ville krænke kravet om, at man skal have rådighed over egen bolig. »Regeringen bruger den håbløse boligsituation til at begrænse antallet af familiesammenføringer. Det er dårligt for Danmark«, siger talsmand Kenneth Wilson.