Længere barsel må rimpes efter kludetæppe-metoden

Det er ikke muligt at betale for en længere barselsorlov ved hjælp af en samlet model. Derfor må regeringen og finanslovspartierne arbejde videre efter kludetæppe-metoden og stykke finansieringen sammen lap for lap. Sådan blev konklusionen efter fredagens forhandlinger i Finansministeriet, hvor de fleste politiske tommelfingre som ventet vendte nedad for regeringens forslag om en barselsskat på 55 kroner. Den forlængede orlov vil koste godt et par milliarder kroner, og de skal ikke samles ind hos arbejdsmarkedets parter som foreslået af regeringen. I hvert fald ikke efter regeringens model, mener de fleste af forhandlerne. SF ligger tættest på regeringen og kan acceptere det foreslåede barselsbidrag, hvis det får en social profil. Den skal sikre, at de lavestlønnede ikke rammes så hårdt. Finansordfører Ole Sohn kalder det fuldstændig vanvittigt, hvis det ikke lykkes at forhandle en reform på plads eftersom et flertal af partier støtter længere barsel. Nødvendige midterpartier Det afgørende er flertal i Folketinget. Enten Kristeligt Folkeparti eller CD's stemmer er nødvendige for at nå op på de nødvendige 90 mandater. Begge afviser forslaget. Den kristelige formand Jann Sjursen siger, at man kan frygte at tabe barslen på gulvet som følge af uenighed partierne imellem. Det vil dog være uhørt, efter at partierne i et halvt år har vist vilje til at udvide den, mener han. For Kristeligt Folkeparti er det afgørende, at barselsbidraget forsvinder. CD er heller ikke begejstret. »Modellen er helt uspiselig«, siger således partiets arbejdsmarkedsordfører Susanne Clemmensen til Politiken. Gjellerup: Arbejdsmarkedet må med Finansminister Pia Gjellerup (S) tror imidlertid ikke på, at man kan komme uden om, at lønmodtagere og arbejdsgivere må bidrage i en eller anden form. Samtidig mener hun, at det er mest rimeligt, hvis både ansatte og arbejdsgivere skal til pungen. »Jeg mener, at det er meget logisk, at vi tager alle skuldre på arbejdsmarkedet med til at betale. Det er det samlede arbejdsmarked, der også har en interesse i at få løst nogle af de opgaver, der er for børnefamilier med de helt små børn«, sagde hun til Ritzau. Pia Gjellerup forsvarer forslaget med, at det »er nødvendigt at skaffe rigtig finansiering. »Så stor en velfærdsforbedring koster, og finansiering er altid upopulært. Nu får vi en lakmusprøve på, om partierne virkelig vil gennemføre projektet, eller om man vil stå stejlt på politiske principper«, siger hun til Politiken med henvisning til Venstres skattestop. Modstand på begge fløje Regeringens forslag blev allerede inden fredagens forhandlinger mødt med så megen modstand på Christiansborg og hos arbejdsmarkedets parter, at flere partier på forhånd mistænkte regeringen for at gå efter et sammenbrud. »Det efterlader en lumsk mistanke om, at regeringen i virkeligheden satser på, at det falder til jorden. Regeringen har aldrig haft hjertet med i det her«, sagde politisk ordfører Ulla Tørnæs (V) til Politiken før mødet. »Vi vil ikke være med til en ekstra skat, som tilmed er så ondsindet, at den procentvis koster kassedamen mere end direktøren«, lød det påforhånd fra finansordfører Frank Aaen (Enh). Også Venstre og de konservative meldte blankt nej: »Den model skal af bordet, hvis vi skal være med«, sagde finansordfører Gitte Seeberg (K) til Politiken. LO og DA: Betænkelighed LO skal drøfte udspillet på et møde i forretningsudvalget fredag. »Som udgangspunkt er vi betænkelige ved den finansiering«, siger afdelingschef i LO, Finn Larsen, til Politiken. Også arbejdsgiverne er imod. »Først tager man arbejdskraft fra os med længere barsel, og så skal vi også betale. Det er som at kaste salt i såret«, siger direktør Henrik Bach Mortensen, DA, til Politiken.