Venstre: Frit sygehusvalg på alle hylder

Politiken onsdag: Danskerne skal have frit valg til private sygehuse eller behandling i udlandet for alle sygdomme - med penge i lommen fra det offentlige - fra nytår 2004. Allerede fra næste år skal den mulighed stå åben, hvis de offentlige sygehuse ikke kan tilbyde behandling inden for to måneder. Og fra nytår 2003 skal fristen nedsættes til én måneds ventetid. Det lover Venstres leder, Anders Fogh Rasmussen, hvis han bliver statsminister efter et kommende valg. Og han er parat til at lægge ekstra halvanden milliard kroner om året i kassen til sygehusene for at opfylde løftet. Pengene skal skaffes fra u-lands-bistanden, blev det oplyst i går på Venstres sommermøde i Åbybro. Afregningen for behandlingen skal ske efter den såkaldte DRG-takst, der i dag benyttes, når amterne betaler for deres borgere, som har brugt det frie sygehusvalg til at vælge en behandling uden for amtet. Venstre forudsætter desuden, at de private behandlingssteder indgår aftaler med amterne, der ikke alene sikrer, at behandlingen bliver gratis for patienterne, men også fastlægger kvalitetskrav og sikrer patientrettigheder ligesom i det offentlige sygehusvæsen - blandt andet erstatning ved fejlbehandlinger. Venstres udspil bliver fra flere sider mødt med skepsis over for, dels om pengene rækker, dels om der overhovedet er kapacitet nok. »Jeg har ikke længere så meget mod det helt frie valg, hvis man er villig til at betale, hvad det koster. Og jeg tror ikke, at halvanden milliard mere om året rækker, hvis man vil have et sygehusvæsen, der er helt styret af efterspørgslen«, siger formand for Amtsrådsforeningen, Kresten Philipsen (V). »Så snakker vi snarere om 3,5-4 milliarder mere om året. Men hvis man er parat til at betale, så er det fint med mig. Så må vi bare håbe, at vi har personale til det«. En tynd kop te Sundhedsminister Arne Rolighed (S) kalder til gengæld Venstres udspil »en tynd kop te«. »Pengene følger allerede patienten, når vi taler om frit sygehusvalg. Og hvis det skal udstrækkes til også at gælde privathospitaler og behandling i udlandet, så står det amterne frit for at bruge den mulighed. Men det skaber ikke større kapacitet eller flere læger og sygeplejersker. Og med de ekstra to milliarder kroner, regeringen og amterne allerede har aftalt at lægge i sygehusvæsenet fra næste år, står vi i forvejen på kanten af, at det nødvendige personale er til stede«, siger Arne Rolighed. »Dertil kommer, at det nemt kan give en skævvridning i systemet, hvis flere patienter skal have penge med i lommen til behandling i udlandet. Det kan komme til at gå ud over de 70 procent af alle patienter, der indlægges akut på hospitalet, og ikke har mulighed for at vælge«. Professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen er også bekymret over, om kapaciteten rækker. »Regnestykket med de 1,5 milliarder ekstra kan måske nok holde sammen til at opfylde Venstres løfter. Men kapaciteten på sygehusene er ikke en harmonika, man kan trække ud og ind, og problemet handler både om personale og om den fysiske kapacitet i form af for eksempel operationsstuer«. »På den anden side kan princippet om, at pengene følger produktionen, være sundt nok «, siger Kjeld Møller Pedersen.