V og K kræver EU-pres på Jugoslavien

Politiken torsdag: EU skal mobiliseres for at få Jugoslavien til at tage imod sine egne statsborgere, der nu i stort tal bliver afvist som asylansøgere i Danmark, mener Venstres udlændingeordfører, Birthe Rønn Hornbech. »Hvis Jugoslavien har håb om en dag at blive medlem af den europæiske familie, er det temmelig uforsigtigt, at landet ikke vil tage imod sine egne statsborgere. Den danske regering må få EU til at lægge pres på Jugoslavien«, siger hun. Årsagen er, at et stadig stigende antal afviste asylansøgere fra Forbundsrepublikken Jugoslavien, der tæller Serbien, Montenegro og Kosova, nægter at rejse hjem, selv om de har fået afslag på deres asylansøgning. Den danske regering forhandler i øjeblikket med regeringen i Jugoslavien om at lave en såkaldt tilbagetagelsesaftale, men foreløbig er forhandlingerne kun på deres indledende stadium, og ingen kan i dag sige, hvornår de afsluttes. Det spiller ikke mindst ind på forhandlingerne, at Danmark deltog i NATOs krig mod Jugoslavien forrige år, oplyser kilder til Politiken. Kun frivilligt til Irak De danske myndigheder kan ikke tvinge de afviste asylansøgere fra Jugoslavien tilbage, så længe der ikke foreligger en aftale. Men også afviste irakere fylder stadigt mere op i asylcentrene. Her kan myndighederne også kun sende dem tilbage, hvis de frivilligt går med til det. Årsagen er, at Rigspolitiet, der står for udsendelsen af afviste asylansøgere, har en aftale med Tyrkiet om, at afviste irakiske asylansøgere kan rejse gennem Tyrkiet ind i Nordirak. Det er den eneste måde at komme til Irak på. Men Tyrkiet vil ikke acceptere, at dansk politi ledsager de afviste irakiske asylansøgere gennem Tyrkiet, når hjemrejsen er ufrivillig, og derfor har aftalen begrænset effekt. Foreløbig har kun tre afviste irakiske asylansøgere sagt ja tak til at rejse frivilligt. De konservatives udlændingeordfører, John Vinther, mener, at Danmark skal true med at trække økonomisk støtte tilbage over for de lande, der ikke vil samarbejde om en tilbagetagelsesaftale. »Det plejer at være et godt middel«, siger han. Det er dog ikke alle lande, der er problemer med. Således har Danmark en velfungerende tilbagetagelsesaftale med Armenien. Ifølge afdelingsleder på Røde Kors' asylcenter Hvilested på Lolland, Lis Reimer, håber mange afviste asylansøgere på et mirakel. »Uanset hvor urealistisk det er, tror mange, at de i sidste ende får lov til at blive, hvis de nægter at rejse hjem. Det er en stor psykisk belastning for dem, og derfor ville det bedste være, hvis de blev sendt ud hurtigt«, siger hun. På centret bor blandt andet en familie fra Kosova, der fik afslag for to år siden. »Det er ikke ualmindeligt, at folk trækker pinen ud i måneder og år«, siger hun.