Tvivl om royal retsstilling

Politiken torsdag: Kongehusets medlemmer kan ikke retsforfølges, men ingen ved, hvor mange kongelige, der nyder godt af denne særlige beskyttelse. Justitsminister Frank Jensen (S) har efter flere måneders undersøgelser netop meddelt Folketinget, at der ikke findes en klar afgrænsning af, hvilke personer der kan overtræde loven uden at blive straffet for det. Det er enevældens forfatning fra 1665 - den såkaldte kongelov - der fortsat gælder på dette område. Her fastslås i artikel 25, at »prinserne og prinsesserne af blodet« ikke kan retsforfølges uden monarkens tilladelse. Det betyder i praksis, at denne gruppe personer kun kan straffes, hvis dronning Margrethe siger god for det. Folketinget har bedt Justitsministeriet oplyse, hvor mange medlemmer af kongefamilien, der har denne juridiske beskyttelse. Men ministeriets jurister kan ikke give noget svar. De henviser til den statsretlige litteratur, der konkluderer, at det er umuligt at sætte en grænse. »Det er noget rod. Svaret fra Justitsministeriet viser, hvor upræcist det hele forholder sig. Der er jo flere hundrede personer, der har en eller anden tilknytning til kongehuset. Derfor ville det være ønskeligt med en afgrænsning«, siger historiker og lektor Claus Bjørn fra Københavns Universitet. Grundlovens fædre lovede i 1849 hinanden, at grundloven skulle suppleres med en »huslov«, som skulle bestemme kongehusets retsstilling. Men loven er aldrig blevet udformet. »Jeg er ikke overrasket over Justitsministeriets svar. Ingen kan svare på, hvem der er omfattet. Det er så klart, at det er uklart. Derfor bør svaret få medlemmerne af Folketinget til at tage sig sammen og vedtage den huslov, som blev lovet for over 150 år siden«, siger Stig Jørgensen, der er professor i retsvidenskab ved Aarhus Universitet. Som eksempel på de uklare tilstande påpeger han, at hverken prins Henrik eller prinsesse Alexandra kan siges at være 'prinser eller prinsesser af blodet'. Justitsminister Frank Jensen lægger ikke op til at ændre loven. »Skulle der for eksempel i forbindelse med en retssag opstå spørgsmål om, hvorvidt en bestemt person er omfattet af udtrykket 'prinserne og prinsesserne af blodet' () vil det således være op til domstolene at træffe afgørelse om dette spørgsmål«, skriver han i sit svar til Folketinget. Ingen klar grænse Den juridiske særstatus førte i marts 1988 til, at kronprins Frederik kunne nøjes med en offentlig irettesættelse fra sin mor, da han i sin BMW kørte fra en fynsk patruljevogn. Selvom der ikke er en klar grænse, opererer Justitsministeriet i andre sammenhænge med en definition af, hvem der kan siges at være en del af kongehuset. Det drejer sig om personer, der nedstammer fra kong Christian X og dronning Alexandrine - samt deres ægtefæller. Ud over dronning Margrethe og hendes nærmeste familie samt de to søstre og deres familie vil det inkludere dronningens to fætre og en kusine - grev Ingolf, grev Christian og prinsesse Elisabeth - samt grev Christians kone og tre døtre. Men Kong Christian X havde syv søskende og inkluderes denne fløj af den kongelige familie er antallet af personer, der har juridisk særstatus, langt større.