VK-forslag nægter ledige fleksibel orlov

Arbejdsløse bliver undtaget fra væsentlige elementer af den forlængede barselsorlov, som Venstre og Konservative er parat til at gå til valg på. Den forlængede orlov skal gælde for alle, men kun folk, der har arbejde, får mulighed for at gå på orlov på deltid eller udskyde tre måneder af orloven til et senere tidspunkt, fremgår det af VK-forslaget, der om kort tid fremsættes i Folketinget. De to partier anfører to grunde til at særbehandle de arbejdsløse: 1. Den ene er hensynet til de arbejdsløse. Det er svært for arbejdsløse at få arbejde på deltid. Derfor løber de en øget risiko for at blive permanent udstødt af arbejdsmarkedet, hvis de holder barselsorlov på deltid. 2. Den anden er ønsket om at undgå snyd med dagpengene. Deltidsbarsel og udskudt barsel kan bruges til at omgå reglen om, at arbejdsløse skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det vil V og K undgå. »Det er en værnsregel set fra samfundets side, og det er en hjælp til de ledige, så de ikke fristes til at omgås bestemmelsen om at stå til rådighed for arbejdsmarkedet«, siger den konservative arbejdsmarkedsordfører, Knud Erik Kierkegaard. En konsekvens af reglen vil være, at forældre mister muligheden for at gemme tre måneder af orloven, hvis de ikke har job, når barnet fødes. Til gengæld vil arbejdsløse kunne nyde tre måneders forsinket orlov på et tidspunkt, indtil barnet fylder ni år, hvis blot de var i arbejde, da de blev forældre. Knud Erik Kierkegaard erkender, at det kan se urimeligt ud. »Man vil givetvis kunne tænke sig til situationer, der af den enkelte vil blive oplevet som urimelige. Men med min erfaring er man nødt til at have en værnsregel, for at ikke nogen skal falde i fristelse og forsøge at omgå reglerne. Det har vi villet sikre os med denne bestemmelse«, siger Knud Erik Kierkegaard, der var arbejdsminister i KV-regeringen i perioden 1989-1993. VK-forslaget bygger på den barselsorlov, der gælder i dag. De to partier vil bevare reglen om, at moderen kan gå på barselsorlov op til fire uger før fødslen, og at hun derefter har orlov i 14 uger efter fødslen. I de 14 uger efter fødslen vil faderen have ret til to ugers orlov samtidig med moderen. I yderligere 32 uger efter fødslen skal forældrene herefter have ret til, at den ene er på orlov. Det er op til dem selv at vælge, hvem der har orlov hvornår, og forældrene får ret til at gemme tre måneders orlov til et tidspunkt efter barnets et års fødselsdag. Den udsatte orlov skal afvikles, inden barnet fylder ni år. Forældrene får mulighed for at tage orloven på deltid, så de på den måde deler en fuldtids orlov i barnets første leveår. Denne mulighed forudsætter dog, at forældrenes respektive arbejdsgivere accepterer det.