Myndigheder tav om kogalskab

Politiken onsdag: Selvom de danske myndigheder i fem år vidste, at der med stor sandsynlighed allerede var kogalskab i landet, blev danske forbrugere i årevis udsat for oksekød, der kunne komme fra dyr med den frygtede sygdom. Allerede i 1995 fandt de irske myndigheder en dansk født ko med kogalskab, der kun havde været i Irland i knap 26 måneder. Derfor var den efter al sandsynlighed smittet allerede i Danmark, siger en stribe eksperter, som Politiken har talt med. »På baggrund af den ret lange periode, dyret levede i Danmark inden eksporten, og den forholdsvis korte tid, den var i Irland, før den døde af kogalskab, er det mest sandsynligt, at koen er smittet i Danmark«, siger Marcus Doherr, der er assisterende professor ved Institut for Klinisk Veterinær Medicin ved Bern Universitet og var en bærende kraft, da EU sidste år lavede geografiske risikovurderinger for alle medlemslandene. Kun i 0,06 promille af alle kogalskabstilfælde udvikler sygdommen sig på under 26 måneder, viser erfaringen fra de 183.000 dyr, der hidtil er blevet ramt af kogalskab. Et foregangsland Veterinærdirektør Preben Willeberg, der først tiltrådte i 1999, hørte om sagen første gang sidste sommer og vil på baggrund af den senere udvikling ikke afvise, at koen var smittet i Danmark. Han siger, at opfattelsen af, at der ikke var BSE i Danmark ikke var videnskabeligt underbygget, og at sagen burde have fået alarmklokkerne til at ringe. »Det er lidt ærgerligt og i modstrid med den almindelige opfattelse af, at Danmark er et foregangsland på det her område. Vi burde selv have foranstaltet en egentlig videnskabelig og objektiv risikovurdering. Ved at undlade det synes jeg, at hele vores beredskab og vores system har svigtet eller sprunget over, hvor gærdet er lavest«, siger Preben Willeberg. Sagen blev taget op på et møde i EUs stående veterinærkomite i januar 1997. Her dukkede sagen op i forbindelse med en rapport om kogalskab i Irland, hvor det fremgik, at irerne havde importeret et tilfælde fra Danmark. Det var daværende formand for komiteen, danskeren Lars Hoelgaard, der tog sagen op i komiteen, fordi han mener, at de danske myndigheder burde have underrettet EU- kommissionen og de andre medlemslande. »I betragtning af inkubationstiden, der i gennemsnit er på fem år, og i betragtning af, at dyrene mest sandsynligt bliver smittet i en tidlig alder, talte mest for, at dyret var blevet smittet i Danmark. Men da det ikke kunne afgøres klart, så kunne vi heller ikke sige, at Danmark skulle påtage sig det«, siger Lars Hoelgaard. Også de irske myndigheder betragter tilfældet som dansk. Men efter aftale med de danske myndigheder noterede irerne det ikke som et dansk, men som et importeret tilfælde. Det fremgår af en række dokumenter, som Politiken har fået aktindsigt i. Irerne ville ikke påtage sig ansvaret for at offentliggøre det hidtil første tilfælde af kogalskab hos en ko, der var født i Danmark, siger Albert Costelloe, der er veterinærchef i Department of Agriculture and Food. »Når Danmark ikke ville sige, at det var et dansk tilfælde, skyldtes det, at Danmark var BSE-frit, og at det blev betragtet som helt usandsynligt. Den beslutning kunne forsvares, men set i bakspejlet var det ikke den rigtige beslutning. Man må sige, at dyret højst sandsynligt var smittet i Danmark«, siger Albert Costelloe. Passive myndigheder Men selvom meget tydede på, at der med stor sandsynlighed var kogalskab i Danmark, foretog de danske myndigheder sig intet. De undersøgte ikke, hvor den danske besætning, som dyret stammede fra, havde fået foder fra. Der blev heller ikke taget initiativ til at undersøge, om der var flere smittede dyr i landet. Hvis der allerede i 1995 var blevet konstateret kogalskab i Danmark, kunne det have fået dramatiske konsekvenser for den danske milliardeksport af oksekød. Samtidig vil det have betydet store udgifter til forbrugerbeskyttelse og kontrol.