Røveridomme afskrækker kriminelle

Kriminalitet kan ikke betale sig - i hvert fald ikke, når det drejer sig om røverier. Længere fængselsstraffe for røverier står nemlig ikke mål med det ofte relativt begrænsede udbytte, som en kriminel får ud af anstrengelserne. Og derfor fortsætter ganske få kriminelle karrieren inden for røverier, når de først har fået en røveridom. Det er en af de mest opsigtsvækkende konklusioner i sociolog Peter Kruizes bog 'Choices of Commercial Robbers' - på dansk 'Kommercielle røveres valg'. Peter Kruizes har interviewet og undersøgt de kriminelle, som har begået røverier mod pengeinstitutter, værditransporter, kontorer og forretninger. Undersøgelsen er sket i både Danmark og Holland, og Peter Kruize har valgt at se bort fra gaderøverierne. Ifølge Peter Kruize fortsætter omkring 80 procent af alle de personer, som dømmes for røverier, med kriminalitet efter endt afsoning. Men kun 'en meget begrænset del' begår røverier igen: nemlig blot fem procent. »Interviews med indsatte antyder, at de synes, at røveri er dyrt: Stor chance for at blive anholdt og en relativt hård dom på den ene side, og et ofte moderat udbytte på den anden. Når de personligt har mærket denne realitet, slår vægtens viser ud i retning af ophør. På grund af disse resultater konkluderer jeg, at retssystemet har en begrænset afskrækkende virkning«, skriver Peter Kruize. Omvendt noterer sociologen, der er ansat på Københavns Universitet, også, at de "kommercielle røvere har en tendens til at fortsætte med at begå røveri, indtil de bliver arresteret for det". Med til historien hører også, at hyppigheden for anholdelser i røverisager er større end for flere andre typer forbrydelser: Peter Kruize påviser, at der bliver sigtet personer i 70 procent af sagerne om røverier mod pengeinstitutter. Peter Kruize har også afdækket, at røverier ofte er et naturligt næste skridt for en kriminel. »Kriminalitet er en del af en persons livsstil, og røveri betyder en udvidelse af horisonten«, skriver Peter Kruize og fortsætter: »Det kan også være, at en person holder sig til indbrud og tyveri i første omgang. Når narkotikamisbruget kommer ind i billedet, bliver pengebehovet større og kan få en person til at overskride grænsen til røveri«. Netop narkomanerne er ifølge Peter Kruize stærkt repræsenteret blandt røverne, og deres "deltagelse" er ifølge sociologen med til at gøre, at der er flere kommercielle røverier i Danmark end Holland. Det er til gengæld meget sjældent, at personer - selv på grund af pengeproblemer - kaster sig ud i røverier uden at have en kriminel fortid.